Først var det morgenmad med flot udsigt.

Ved morgenmaden kom der 2 pramme, en med “grab-ko” og den anden til træerne som var væltet på den anden side. Det gik ret hurtigt, selv om træerne skulle grabbes over flere omgange og grene/stamme skulle skæres og så var de videre.

Tak til Rathenower Wasssersportverein Kanu 1922 e.V. for rigtige fine forhold. Ved afgang hilste jeg på den tidligere formand. Han kunne fra sine unge dage huske en dansk kajakroer til et mesterskab, hvor roeren stod til diskvalifikation pga en for smal kajak. Da det ikke stod i reglementet hvor bredden skulle måles, fandt danskeren et par brædder frem og sømmede dem på cockpitkanten af sin flotte mahogni kajak, vupti han kunne starte.

Få hundrede meter efter start skulle man gennem byslusen. Jeg fik ringet og slusen gjorde klar. En gruppe kajakroere og en motorbåd skulle også med. Vi fik snakket kort men det gik hurtigt med slusen og jeg var videre.

Efter cirka 15 km mødte jeg Ulli igen, som var taget afsted før mig. Vi hilste lige kort, og han spurgte om jeg fortsatte til Havelberg i dag. Jeg sagde nej til ham, nok mest fordi jeg regnede med for meget modvind, og Strodehne efter cirka 30 km fik et par gode anbefalinger med på vej.

På vej igen, skulle jeg gennem slusen Grütz … kæmpe stor til mig i kajak … men jeg var den eneste der blev sluset. Så tog jeg en pause ved Wasserwandererrastplatz Molkenberg, meget fin lille plads med overdækket bænk og bord og drikkevand. Der blev fyldt på depoterne og så krydsede jeg over Havel-floden til Gülper Havel som er en sidearm der skulle være naturskøn. Det var den også, men man skal ikke komme meget senere fordi den gror til, og så bliver roningen besværlig. I Gülper Havel kom jeg igen til en Kahnschleuse hvor jeg skulle sluse mig selv. Med erfaringen fra sidst, hvor jeg bare skulle se på hvad Mathilde-båden gjorde, gik det smertefrit.

Ankommet til Strodehne, kunne jeg mærke jeg havde mere energi. Jeg skulle lige regne lidt på det, men så tog jeg afsted, og det viste sig senere at være en god beslutning. Jeg ankom derfor sent til Havelberg, cirka 19:30 efter 8,5h ren roning og med kun en rigtig pause på cirka 20 min. Det var ok, selv pga masser modvind, men lidt rundtosset var jeg. Jeg fik noget aftensmad og en meget lille slentretur i byen før jeg krøb til køjs.