En kort tur. Så langt nordpå som jeg kunne, hvis ikke jeg skulle sove ulovligt i nationalparken.

Jeg fik sovet dårligt, og lige da jeg skulle til at slå telt ned og pakke kajak styrtede det ned med regn. Så jeg flygtede til bageren i 2 timer.

Da jeg endelig får pakket og kommet ned til stranden. Så er der 2 DLRG gutter, livreddere, som hjælper med at få kajakken til vandkanten. De har mange gode spørgsmål til turen, og jeg får også en del info omkring dem og deres arbejde. Afsted lidt sent, men jeg havde ikke travlt med den korte tur.

Da jeg nåede op på land i Ahrenshoop og lige spejdede efter hvor den stien startede så jeg kunne få kajakvognen på, så hilste jeg på Rico, som havde set min kajak på stranden, og vi snakkede om turen. Han så ud til at skulle videre, men jeg var lidt kæk og spurgte selvfølgelig om han kunne hjælpe med at få kajakken herop hvor vi stod på flise-stien. Den var han med på, og det var heldigt. Efter vi havde slæbt kajakken op, så skulle hans datter lige tage et par fotos af det hele med os på, før de sagde farvel. Endnu et rigtig hyggeligt møde.

Ahrenshoop havde ikke nogen oplagt overnatningsmulighed, men fodboldbanen måtte kunne bruges tænkte jeg. Afsted til fodboldbanen, som viste sig at være en forvokset vildmark. Det lignede lidt en af de der OK reklamer, hvordan klubberne ser ud uden støtte fra OK fonden.

Så jeg fandt havnen på indersiden, Saaler Bodden. Fint sted, men det var besværligt at komme der, og solen gik ned bag nogle høje træer, så tørretid var der næsten ikke noget af. Ting begynder at … have en eventyrduft. Og “festen” på pladsen stoppede først efter kl. 01. Jeg fik igen ikke sovet ordentlig, øv.