Sidste etape!
I går gik det afsted fra Brøndby Ro og Kajakklub, den ene af mine 3 kajakbaser. Klar på vandet klokken 8 gik det afsted mod byen.


Første pejlepunkt var slusen kl 9:30. Vi ville lige checke stigbordene først om de kunne passeres, hvilket er en fin mulighed ved ikke for stor vandforskel, en god øvelse ved noget vandforskel og nok umuligt ved stor forskel. I tunnellen under Sjællandsbroen så vi en skikkelse der kom imod os og vinkede … det var Titken som også er Kajakpilot. Der blev hilst og vi fik lige status for stigbordene som var … ingen vandforskel så vi kunne komme let igennem.
Derefter blev det første stop på Bryggen hvor Christina og Herr Olsen stod med flag og velkomstrose og viftede og jublede. Der var en stige op og jeg tænkte uh så skal jeg have reb frem etc for lige at kravle op, men før jeg havde set mig om kravler Christina ned og overrækker rosen. Der var pyntet op med Dannebrog på deres altan, på broen til havnebussen, den fik ikke for lidt. Vi ville se dem igen ved Kayakbar.

Videre til Havneholmen og vi hilste på Søren, Sunneva, Tobias og Emil. Her var jeg hurtigere til lige at hoppe ud af kajakken og så hilst på dem. Titken spottede allerede at jeg ikke kunne komme under Havneholmsbroen med min flagmast med mindre jeg scullede igennem liggende i vandet. Men jeg havde jo allerede mistet en flagmast, så det var ikke en option for mig. Om jeg var klar til at ro fra Torshavn til København, blev jeg også lige spurgt af Sunneva. Jeg kom lige i tankerne om alle vores teoriopgaver til IPP5 certificeringen, hvor vi skulle planlægge runderingen af Hestur. Det vil jeg rigtig gerne prøve! Men 290 km kryds til Skotland er nok lige et stort nok spring.
Videre gik det til Kajakhotellet Bølgen. Vi får lige kort hilst på Anders og så skulle kaffen lige løbe igennem før vi kunne nyde den.
Afsted videre til Christianshavnskanal som jo er så flot og altid dejlig at ro igennem. Og derefter til Frederiksholms kanal som går over i Slotsholmskanalen. Meget flot igen. Og jo, det var da også en sejrs- og blærerøvsrunde. Ankommet ved Kayakbar stod der en hel flok som velkomstkomite. Vi fyldte i hvert fald godt på broen.



Et positionsblus blev fyret af, som skulle symbolisere at nu var selve ro-delen af turen slut. Der var en del jubel, som jeg dog ikke lige fik identificeret hvor den kom fra. Jeg nåede kun lige at hilse på alle, så stod der en øl til mig, og vi satte os lige ned og snakkede lidt og et lille hvil var da også velkommen. Enkelte fornemmede en fem-en-halv ugers lettere opfugtet Berlin-aroma.



Lars og Henrik kom med over til Christiansborg for at tage billeder. Og det fik vi da en del sjov ud af. De sidste jeg hilste på inden det gik tilbage til Kayakbar var nogen “fra Åbenrå” som ville vide om jeg var roet forbi der? Så kunne jeg sige “nej de’ æ æ it? Å æ komme fra Tingle’ “. Viste sig de kom fra Ravsted og kendte mine gamle folkeskolekamerater. Fik desværre i euforien ikke navnene på de 2 familier.




Vi fik fejret og festet på Kayakbar. Tak til alle jer som dukkede op og var med til at gøre modtagelsen så festlig.
Tak tll Kayakbar, hvor jeg jo i 2014 tog mit første kajakkursus IPP2 og blev DKF Instruktør 1 i havkajak året efter hos dem og har lavet mange guidede ture for dem i Københavns Havn indtil 2018, og tak til Kristine for tilbudet om opbevaring!
Festen var slut, og hvad så med kajakkerne hvad gør vi med kajakkerne. Kayakbar ville gerne opbevare min kajak natten over. Men for Ralf og Olaf ville det blive en del logistik hvis kajakken skulle ligge hér. “Jeg har mere i tilbage, så lad os bare ro de 15 km til Kajakhotellet på Amager Strand” … hvor kajakkerne normalt ligger. Ralf var lidt betænkelig, men jeg tilbød ham at han kunne ro lige bag ved mig, så han blev “suget” med. Og det gjorde vi så.
København, By og Havn, bygger jo en ny ø ude rundt om Trekronerfortet, og derfor er der nu 15 km ud til Amager Strand og ikke kun 11 km. Håber de får hul igennem et andet sted.
Og ude ved Kajakhotellet hilste Fahim os velkommen. Og da kajakken skulle op var det en mærkelig følelse at pakke sin kajak ind i “garagen” … skibscontaineren … og låse af.
Oaf fik kørt mig til døren på Vesterbro, og så var det ellers med at hænge det våde op til tørre … og slappe lidt af og så i seng.
Og i dag … sove længe … sove lidt mere … kaffe på Rist på Værnedamsvej … indkøb i Føtex og … hov … der var mere vådt der skulle hænges op. Kan godt mærke jeg er godt brugt efter at have roet 130 km og hovedsageligt at have sovet i telt de seneste 5 dage af turen.
Tak fordi du læste med på selve rejseberettelsen. Håber du selv kommer ud og starter dine egne oplevelser. Inspireret af Erik B. Jørgensens mikroeventyr kan man jo starte i det små, og så bygge op til noget større hvis man skulle få lyst. Jeg startede jo også engang med en enkelt overnatning med MEGET simpel oppakning.
Jeg regner med at lave en post mere om en uges tid, hvor jeg laver en eller anden form for opsummering af turen. Indtil da hav det godt 🙂

Virkelig stærkt roet, Till! Det har været spændende at læse med her på bloggen, så tak for at dele dine oplevelser her.
Og også tak for selskab på min “søndagstur” (og ikke i søndagstempo!)
Tak Titken.
Hvor var det hyggeligt du kom os i møde og fik roet med på sidste etape. Vi må lave nogle 4 knobs ture … og derover 😀
Hey Till,
Velkommen tilbage til København.
Det har været spændende at følge dit eventyr, og kommer til at mangle den daglige godnatlæsning med dine oplevelser 🤣.
Ser frem til at læse om din kommende tur til Torshavn, (eller anden kajak-tur du tager på)).
Bedste hilsner,
Jakob
Tak Jakob.
Godnatlæsning fordi du faldt i søvn under læsningen? 🤣
Vi må se hvad det næste bliver, men der tygges allerede.
Velkommen hjem Till og kæmpe stort TILLYKKE med at du klarede turen!
Du er virkelig god til at skrive, så bliv lige ved med det!
Vi ses nok snart – Glæder mig til noget Surfski med dig
Kh Morten
Tak Morten 😊
Det er lidt tæt på endnu, men DW Bøgeskov BRKK så fristende ud i morgen. Der kommer nok en ny mulighed hvor det er muligt.
Yes du må hellere hvile lidt mere
Imens træner jeg
Jeg tager til Surfski Summer Camp i Struer 15. – 17. august og der skal måske flere med fra klubben
Jeg har planer om at tage derop i god tid (måske en uge eller mere før) for at surfe og møde gamle venner
Jeg håber du stadig er game til lidt hygge fim. Laguneløbet på søndag?
Jeg tager i hvert tilfælde derind med min Zest
Hilsen Morten
Velkommen hjem igen Till!
Stærkt gået – hvor må det være en vild følelse at nå i mål – det er dælme godt gået! 💪🏼🤩
Jeg glæder mig til at høre om eventyret det må have været, en dag 😁
Tak Maria.
Ja, det er lidt vildt at have gennemført turen. 😊 Så den står også på restitution lidt endnu.
Og vi finder en dag, så du kan høre mere 🌊
Lieber Till,
Herzlichen Glückwunsch zu deiner großartigen Leistung auch aus Torgelow in Vorpommern.
Alles Gute für dich und deine Familie wünschen
Detlef und Inge.
Hallo Inge und Detlef.
Vielen Dank!
Es war schön nach Hause zu kommen. Aber es ging schon 4 Tage später wieder ins Kajak.
Usedom und Rügen wären sicherlich auch eine Reise wert 😉
Vg Till