Skulle det virkelig lykkes at se slot Gartow til rundvisnigen kl. 16:00, der hvor min oldefar har arbejdet? Og se byen Gartow hvor de boede lige over for slottet, og hvor min farmor og søskende voksede op, og det samme med de første år for min far?

Jeg nåede det hele, og lidt til! 🙂

Om morgenen gik det stærkt med at komme afsted og jeg var ved slusen præcis til åbningstiden kl. 8:15 og blev sluset igennem med det samme, da slusen stod åbent i begge porte.

Ud på Elben efter kort tid, og nu hjalp strømmen, dog ikke så meget som håbet da der er lavvande i Elben. En fart på 5-5,5 knob hvoraf strømmen nok gav de cirka 2 knob. Modvinden var hård igen, så ja … vind mod strøm og en halv meter buler på vandet flere steder.

Fra kajakken prøvede jeg at kontakte turistforeningen og høre om jeg kunne få en plads til rundvisningen, men der var lidt udfordringer fra kajakken af, så jeg måtte bare ro videre.

Ankommet til Schnackenburg, godt udkørt, fandt jeg en plads til at gå i land, skiftede tøj, og så begyndte jeg at gå. Nu kun 1,5h til rundvisningen og 10 km landevej til Gartow. Efter 100m mødte jeg en herre der var ved at pakke bilen, og han ville gerne køre mig lidt senere. Vi aftalte at han ville samle mig op, når han så mig i vejkanten, så kunne jeg starte med at blaffe nu. Jeg fik et kort lift. Så jeg blev samlet op af den herre og sin kone. Tusind tak til dem. Nu var jeg nået til slottet i rigtig god tid til rundvisningen. Og jeg fik plads!!

Den nuværende grevinde Catharena Gräfin von Bernstorff tog imod os sammen med hendes svigermor. Vi fik et væld af informationer og set dele af slottet, bl.a. biblioteket hvor vi også hørte om Johann Hartwig von Bernstorff som jo blev dansk udenrigsminister og lidt til. Det var også ham der reelt set afskaffede stavnsbåndet, og frihedsstøtten som symboliserer dette er placeret lige ud for hovedbanegården midt i Vesterbrogade, gaden hvor jeg selv bor. Mange kender formentlig Bernstorff slot i Gentofte og Bernstorffsgade mellem hovedbanegården og Tivoli.

Efter endt rundvisning takkede jeg grevinden for en oplevelse som betød meget for mig personligt. Det fik hun spurgt ind til, og så faldt vi i snak om oldeforældrene, Vesterbrogade og slægten i Danmark, og min rotur. Jeg spurgte ind til om de havde nogle optegnelser over gamle medarbejdere, hvilket de havde men de var ikke digitaliseret og derfor svært tilgængelige. Jeg viste et billede hvor den daværende greve havde sendt lykønskninger til sølvbrylluppet af mine oldeforældre.

Snakken kom også ind på at min kajak lå i Schnackenburg 10 km fra Gartow og at jeg skulle tilbage dertil, og så fik jeg tilbudt at blive kørt af grevinden. Det takkede jeg bestemt ja til.

Sikke en oplevelserig dag. Den slog med længder alt det jeg havde oplevet indtil nu. Og hvor var det godt jeg holdt fast i at ro for fulde gardiner. Kan jeg overhovedet ro så hurtigt pga modvinden? Kan jeg overhovedet komme de 10 km ad landevejen? Kan jeg overhovedet få plads? Ja, ja, ja. Jeg sov godt og tungt.

Og så lige et par billeder af det hus oldeforældrene boede i, se sideindgangen. Det er oldefar som har plantet rosenbuskene foran hovedindgangen.

Om aftenen gik jeg en kort tur gennem byen Schnackenburg. Jeg mødte 2 og de hilste “Moin”. Jeg studsede lige, da jeg troede det sluttede omkring Hamborg. Så vi faldt i snak, Martin svigerinden og mig. Og jeg fik tilbudt at tage et bad næste morgen hvis jeg skulle trænge. Rundturen i byen tog 4,5 minut. En gade op, en gade ned. Den tredje havde jeg set. Tid til at sove.