Kom afsted 6:15, fik en early riser badge fra Garmin. De første 10 km var der en del skygge både pga træer og endnu lavtstående sol. De næste 10 km havde man valget mellem skygge og alle mulige insekter eller ro i det mere åbne og så uden skygge, jeg skiftede mellem de to. Den sidste del foregik i et skiftende tempo, der var blevet gedigent varmt, og ikke så meget skygge. Ærmerne ned i vandet for at hjælpe på fordampningen, og kasketten samme vej.
Lauenborg slusen, som nok kan indeholde kajakker fra 2-3 kajakklubber, var ikke glad for at tømme en hel sluse til en enkelt kajak da han skal prioritere vandvolumnet til erhvervstraffikken, han snakkede om 1,5-2 h ventetid. Men i sidste ende gav han efter. Tænker han selv var kommet til den konklusion at jeg skulle tidligt og hurtigt afsted for ikke at fordampe i hedebølgen. Den anden sluse i dag gik ret smertefrit. Da slusen åbnede for mig var der en båd i den, men den kom ikke ud. Jeg havde dog fået grønt så jeg roede ind. Jeg spurgte ham om han havde ombesluttet sig og skulle tilbage igen, men han forklarede at han vedligeholdt kanten på slusen og pegede 3 meter op. Ha, det kunne jeg godt se, så jeg havde lige afbrudt hans arbejde fordi han ikke havde 3 meter lange arme. Men det tog ikke så længe før vi var deroppe igen.
Ankommet til Mölln skulle jeg lige finde roklubben Möllner Ruderclub (ikke at forveksle med MRC på Vesterbro som jeg løber hos). Det tog lidt tid at få kontakt til den ansvarlige for overnatninger i klubben, men så var det ret smerteløst. “Du får en sms med instrukser, og der hænger en nøgleboks ved klubdøren. Smid en 10’er i nøgleboksen når du smutter”.
Et hurtigt bad, dejlig velkommen afkøling, og afsted på byvandring, og sveden hagler efter 400 meter. Direkte ned til brønden med Till Eulenspiegel. Og derefter bymusset og Eulenspiegelmuseet. Og noget kaffe.

Varmen er så ulidelig at jeg trækker mig tilbage i roklubben, da er ganske fin en temperatur. Og jeg kan mærke jeg mangler lidt søvn. I morgen skal jeg tidlig afsted igen, dog ikke så tidlig som i dag. Jeg fik nemlig et godt tip om at de 5 sluser der er på vej til Lübeck kunne finde på at lukke tidligt. Jeg vil nævne for den første slusevært, at jeg skal hele vejen til Lübeck, det er cirka 30 km, så det bliver vel lidt over 7 timer afhængigt af sluserne. Vejret bliver “kun” 15-20 grader.
Hils Möllner Ruderclub, den har dannet basis for en del forårstræningslejre igennem tiden. fantastiske forhold på den kanal 🙂
Skal jeg nok gøre!
Det bliver de glade for 🙂
Der var mange kanalkilometer ligeud. Ikke helt så fedt i en havkajak. Men naturen er tæt på da den ikke er så bred som Elben.
Hey Till,
God tur, hele vejen til Kajakbar
Det er spændende at følge din tur her på siden.
Jow tak.
Nu tager jeg drt sidste stræk til Lübeck i morgen, så er jeg cirka halvvejs, og så holder jeg nogle dages pause. Kroppen skal lige regenerere lidt.