Jeg var ikke udhvilet da jeg vågnede efter 9 timer. Men jeg skulle i hvert fald op og finde ud af om jeg kunne blive en nat længere. Det kunne jeg, men skulle skifte plads 25 meter væk. Formiddagen gik med morgenmad, et bad og vaske tøj. 5 Euro for vask, 5 Euro for tørretumbler, lidt hampert. Men jeg havde luret dagen før at tørretumbleren nogen gange kunne startes uden mønt. Og det kunne den også da jeg havde vasket. Hæhæ.
Og så styrtregnede det da tørringen var forbi. Jeg nåede ikke de knap 100 meter til teltet før jeg var godt våd. Ind i teltet og så tog jeg lige en lur … 3 timer. Herefter begyndte jeg at være lidt mere frisk, og fik handlet lidt, gået 3 runder på pladsen. Og skrevet på bloggen.
Rampen ned til østersøen kan ses halvvejs her. Det ser næsten fredeligt ud i dag, men der er stadigvæk lidt bid i de bølger. Skulle nok have taget et billede også i går.

Nu vil jeg finde noget aftensmad. Der er en italiensk restaurant med italienere her. Den er vist ret god. Og planlægge næste etappe.