Dag 27 Rostock sightseeing m.m. – 0 km / sum 547 km

Var der nogen som lagde mærke til tagvinduerne og altanerne på kirken jeg postede et billede af i går? Kirken blev som så meget ramt hårdt under anden verdenskrig og i 1985 byggede man 3 boligetager med 13 boliger i kirkens genoprettede tagrum. Interessant.

Nåh, ikke så meget kajaksnak, afsted til Likörfabrik og spise morgenmad.

Rostock Univeritets hovedbygning på Univeritetspladsen.

Den ene af flere byporte, Kröpeliner Tor. Udsigten fra den var så godt som ikke eksisterende. Men indenfor havde de en særudstilling: Faces of Europe. 27 efterkommere mindes deres mødre som har været i koncentrationslejren Ravensbrück, som ligger halvvejs til Berlin herfra. Nogen overlevede andre gjorde ikke. Historierne gjorde indtryk.

Rostocks ældste hus, Hausbaumhaus. Huset, døren og dørhåndtaget, de sidste 2 dog ikke helt så gamle som selve huset. Imponerende udefra, men lukket det var det, øv.

Efter redaktionsslut i går kiggede jeg lige på galleriet i gangen … Gordan Harbrecht! Han er medlem her i klubben, det var jeg ikke klar over … verdensmester i surfski 2024, som første europæer! Lars havde nævnt ham mange gange når vi har snakket surfski, bl.a. i forbindelse med Bellevue Ocean Race. Bare se sidste års resultater, og årets resultater, og se Kanufreunde Rostocker Greif (KFRG) placeringerne. Tilbage i klubhuset efter sightseeing løber jeg ind i Florian igen. Det viser sig at Lars og Florian også kender hinanden, ha hvor kan verdenen dog være lille nogen gange! Florian forklarede også at de lavede downwindture når vinden kom fra nord: færgen til Gedser og så ro tilbage til Warnemünde, 45 km. Gad vide om de har pas med 😀

Nåh, planlægning af de næste dage ser p.t. godt ud og vejret spiller med. Så det ligner at jeg bør være i DK igen i slutningen af denne uge, måske endda Klintholm havn, hvis nogen vil med til Møns Klint. Hold øje med trackeren.

2 thoughts on “Dag 27 Rostock sightseeing m.m. – 0 km / sum 547 km

  1. Rumsterede med søkort tidligere på aften som forberedelse til en Fyntur med i næste uge. Fik tilfældigt kigget på Femern kortet Hvorfor har du ikke valgt at krydse der? Vil du undgå byggeriet?
    Ville gerne have hilst på undervejs fra Kikhavn til Brøndby, men er som sagt i det fynske i næste uge. Held og lykke med krydset. Følger med på trackeren.
    Dorthe

    • Hej Dorthe.
      Puttgarden-Rødby er kun 18km. Man kunne også have krydset ved Femern østkyst og så mod nordøst, men jeg kunne ikke få det til at blive noget spændende.
      Jeg ville jo gerne se Wismar og Rostock. Så det gav sig selv. 🙂
      God tur til det fynske.
      Till

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *