Rødvig etappen startede sent. Jeg ville lige hvile mig godt og grundigt, og jeg kunne lige så godt spise frokost her, end at slæbe noget med ud til Sønakke, og så have halvdelen blive spist af insekter. Jeg nåede også kun lige at tage mig en formiddagslur og så afsted til frokost, hvorefter der bare kom en ordentlig byge og det lynede ganske gevaldigt meget tæt på. Lynradaren viste også 4-5 lynnedslag lige udenfor Rødvig havn.
Nåh afsted mod Stevns Klint, som jo har været UNESCO World Heritage lidt længere og det gik med god fart derudaf den første time. Lidt medstrøm, lidt vind i ryggen. Fra Stevns Fyrcenter til Køge Sønakke var der så en del modvind og jeg prøvede at ro lidt mere under land, men der var ikke så meget hjælp at hente. Men der var da en del solskin undervejs.
I Bøgeskov havn holdt jeg en lille pause, mest fordi jeg skulle strække et ben. Men det gik hurtigt videre. Kort tid efter ror jeg forbi en motorbåd hvor han står og fisker og de 2 piger soler sig og snakker. Da jeg er tæt på vinker de og råber “vil du have kaffe?”. Men det var nok det sidste jeg havde lyst til … havde også fået dagens ration i Rødvig inden afgang.
1 km før Sønakken passerer jeg spejderhytten hvor et par familier står udenfor og vi hilser. 200 meter før jeg når til sønakken hører jeg en lyd lige bagved mig på bagdækket, og jeg farer rundt men når ikke at se hvad der gav lyden, men jeg ser at jeg min flagmast er væk, så det er nok den jeg mistede lige dér. Vandet er ikke helt så dybt, så jeg begynder at søge lidt, men der er også lidt bølger hvilket gør det ret svært at se andet end lige ved siden af båden. Ved spejderhytten får jeg melding om at ja, jeg havde flag på da jeg passerede og det havde jeg også lige så langt de kunne se mig. Så jeg havde i hvert fald ikke tabt den før, og det sted jeg havde afsøgt passede meget godt med hvor den skulle ligge. Jeg søgte 10 minutter mere, men måtte opgive pga uroligt vand og dermed dårlig sigt. ØØØVV … mistet flagene … og så kun 200 meter før jeg skulle i land.
Nåh, telt op. Tøj til tørre … så meget som nu muligt i overskyet vejr med høj luftfugtighed. urtige hapser. Og så tidligt i seng. Eller rettere ringe til Ralf før at høre planer om at ro mig i møde i morgen. Og ringe til Olaf for at høre deres planer om at følge mig den sidste etappe. Olaf hører min jammer omkring flagene, og vi finder en plan for dette 🙂
Tidlig godnat.