Jeg vågnede og pakkede alting. På udkig efter en drikkevandshane i havnen kom der lige en trang. Jeg ringede på hos Martin og fluks fik jeg tilbudt et toilet, morgenmad og kaffe. Jeg havde lige spist, men en kop kaffe ville jeg da hjertens gerne have.

Så Martin, svigerinden og mig sad i baghaven og talte om alt muligt … i 1,5 time. Hvor var det hyggeligt. Vi talte om den ro der var i området, ingen motorveje i nærheden, bare lidt lyde. Så kørte der en bil forbi og Martin råber “Ruhe!” og så grinede vi. Vi talte om Gorleben der ligger cirka 20 km herfra, som nogen måske husker fra de store protester i 70’erne. Her skulle der placeres et slutlager for nukleart affald m.m. Det talte grevinden også om dagen før, hvor familien fik tilbudt store summer for at sælge deres land, men det nægtede han. På en pressekonference henviste han til familiestatut’en med ordene:

“Omne praesens est momentaneum und gehet bald vorbei, die Futura währet lange und können lange währen und muss man also um ein kleinen und kurzen Genusses, dass, solange dauern wird und soll, nicht verderben.”

Med andre ord: man skal ikke ødelægge noget for fremtiden, bare for at nyde noget her og nu. Sådan! Men Gorleben lageret blev til virkelighed … bare for i 2020 at blive erklæret uegnet som lager.

Mens vi tre slubrer kaffen fortæller jeg at næste stop er Dömitz, og jeg får en anbefaling med på vej … “martins music café” … den skulle jo komme og vi griner igen. Dog var den lukket i dag.

Jeg siger tak for kaffe og begiver mig ud i modvinden med kajakken. Vind mod strøm og derfor op til en halv meters bølger, men hastigheden er ok. Jeg flyver forbi 2 andre kajakker og vi hilser kort. Næsten ingen andre på vandet.

Ankommet til Dömitz skal jeg sluses ind i havnen. Det tager lidt tid pga vandstandsforskellen og der kommer en del turbulens i slusen, men det blev klaret ved at holde fast i en stang man bare følger op/ned ved slusningen, så ingen tovværk.

Pladsen og værterne på WasserWanderZentrum er et nummer for sig selv. Med alt mulig tingel tangel, hawaiiskjorter, blå neglelak, lilla solbriller, hæklede toppe på træstubbene der omkranser teltområdet og …. selvfølgelig … en golfvogn der er lakeret Ferrari-rød og med påklæbet logo. Det er bare så gennemført! Ferrarien kom ikke med på billedet. Og så havde nogle rigtig gode hjemmelavede Bierknacker-pølser!

Selve byen er flot og der er også en fæstning. Og en isbutik som serverer DDR is fra Eispirat (is-pirat). Men næsten alt var lukket bortset fra en Biergarten med storke.

Nåh, i morgen er der en ny dag.