I dag ville jeg ind og se Wismar. Klubben ligger cirka 1 times gang fra den gamle bydel, og det offentlige ville tage 40 minutter. Da jeg sad og spiste morgenmad overhørte jeg at et af klubmedlemmerne ville tage motorbåden ind til Wismar og hente frisk fisk. Og så var jeg inde i centrum efter 12 minutter. Fedt!

Andrea havde dagen før anbefalet Restaurant Pfau, og jeg kunne også se at de havde fået meget gode anmeldelser. Jeg havde jo spist morgenmad, men skulle da også have en kop kaffe. Så den fandt jeg og så sad jeg der og skrev lidt til rejsebloggen over et par kopper kaffe. Hende der betjente mig spurgte om jeg sad og arbejdede og jeg svarede at jeg skrev på min kajakrejseblog. “Du bist der Till aus Kopenhagen!” og så vidste jeg at Andrea havde meldt min ankomst. Jeg fik også reserveret bord til frokost inden jeg drog ud i byen.

Byens gamle kerne er virkelig flot. Næsten mere sammenhængende end Lübeck. Og det selv om danskerne, svenskerne, preusserne, og hvem ved jeg i en pærevælling har hersket her. Det kunne museet i hvert fald berette meget om.

Og med elevatoren op på udsigtsplatformen på St. Georgen Kirche. Blik i den ene retning over den gamle bykerne …

… og i den anden retning mod havnen hvor man kan se krydstogtskibet … og den gigantiske hal skibet blev bygget i. Den er bare blevet skubbet udenfor nu fordi den skulle have en tivoli rutsjebane på den. Der er lidt mere der skal bygges på den, men det kan man ikke her i Wismar fordi skibet allerede nu er så tung og dermed ligger så dyb at der kun er 40 cm til bunden af havnen. Så den skal sejles til et andet værft vestpå.

Så er der St. Marienkirchturm, hvor kun tårnet står tilbage i dag. Grundmurene er genopbygget i cirka en meters højde til minde om kirken.

Her er torvet, som er nordtysklands største torv, 100×100 m2. Og på det står et mindre tårn som havde den vigtige funktion at forsyne byen med vand. Ikke kun kunne man hente vand her, men der udgik også en forsyning af hele byen herfra. Vandet kom via rør til byen her.

På markedet var der også restaurant “Alter Schwede”, som også er en talemåde på tysk.

Og lige ved siden af ligger … godt jeg ikke lige havde taget en slurk kaffe … jeg var lige nød til at læse en gang til. Jo den var god nok. Efter sigende den smalleste gade i byen, så small at … tja … man kom til at røre modparten hvis 2 skulle passere hinanden. Gaden eksisterer ikke i dag længere … der lå en damefrisør.

Så var det middagstid og jeg havde reserveret bord på restaurant Pfau. Jeg fik en lækker varm rødbedesuppe til forret. Og pludselig hørte jeg et “Hallo” lige ved siden af, og det var Andrea fra i går. Hun kom med hendes mand Daniel og vi skyndte os at dele bord. Og det var dejligt selskab. Daniel skulle også lige kort have kajakhistorien, men så fik vi ellers snakket om alverden. Smadderhyggeligt. De ville også lige ind og spise Marillenknödel-dessert før menuen skiftede. Da vi havde spist tog Andrea sig lige et par minutter mere tid og viste mig den gamle havn og pegede mig i retning af bymuseet. Daniel skulle hjem og installere solceller på taget, håber det gik godt. Nedenunder ses facaden af restaurant Pfau, det andet hus fra venstre, man skal vide den er der, og de får i hvert fald den bedste anbefaling herfra!! Top!! Godt gået Connie! Jeg kommer hjertens gerne igen.

På vej til bymuseet skulle man lige kæle lidt på de 2 små grise på broens gelænder, så ville man få et ønske opfyldt 🙂

Museet var rigtig interessant. Men kort tid efter kunne jeg mærke jeg skulle tilbage til kajakklubben og tage den lidt med ro. Men der var godt gang i den her, og jeg fik ikke meget ro. Til gengæld var der pølser på grillen igen, og jeg hilste på flere der kom og sagde “Ach, du bist der Till”. Rygtet havde spredt sig. Men der var også mange på pladsen nu. Og jeg mødte Ulrich og familie igen, dem fra Berlin, som jeg havde mødt i Travemünde. Meget hyggeligt. Klubben har i morgen den årlige tur rundt om øen Poel, cirka 35 km i alt. Der er dog en del der i setdet for ror fra Rerik til Wismar (nord mod syd) … også kaldt downwind. Og mig … jeg skal ro fra Wismar til Rerik. Doh. Og god nat.