Dag 38 Køge Sønakke til Brøndby BRKK – 26 km / sum 775

Nu skulle jeg på rigtig hjemmebane! Afsted til Brøndby klubben. Det gik hurtigt med at få pakket sammen, og ja, jeg ledte en 20 minutter efter flagene endnu, som jeg mistede i går, dog uden held. Olaf kunne købe 2 nye på vej til Brøndby hvor vi skulle mødes om aftenen.

Det gik fint derudaf, jeg kunne se Avedøreværket næsten hele dagen, i starten dog kun konturene, som fik mig til at synes det lignede Taj Mahal. Efter en times roning sendte jeg en hurtig besked til Ralf om status og den videre tur, for at øge chancen for at vi kunne mødes på vandet. Jeg sendte også en besked mere efter anden time og forklarede at Avedøreværket stod lige så tydeligt nu. Besked sendt, og jeg kigger op, og pludselig kunne jeg ikke se noget som helst mere. Det varede dog ikke mere en 10 minutter, og derfra var det nemt at se alting, måske bortset fra små kajakker i horisonten.

Jeg besluttede mig for lige at surfe bølgerne da de så lidt sjove ud, og fik da også farten godt op over 6 knob. Meen de gik lidt for meget østpå og jeg skulle nordpå. Så lieg da jeg afslutter surfen ser jeg 3 kajakker på vej imod mig! Det var Helle, Dorthe og Ralf … hele 3 stykker … som kom og hilste på. Og så roede vi sammen tilbage til klubhuset og havde en skøn eftermiddag, med Ralfs fantastiske pastaret, øl, vin og kaffe. Og vi fik godt nok sludret en del. Nuj hvor hyggeligt! Tak fordi i kom forbi 🙂

Og der gik ikke mange øjeblikke før Olaf og Ralf (en anden Ralf) kom fra Amager Strand frem til Brøndby. Vi ror sammen i morgen ind til København. Og i morgen kommer Karin os i møde fra Bølgen … og rygtet siger måske en mere? Vi lader os overraske. Og på vej ind til byen er jeg blevet lovet “høj musik og fyrværkeri” fra havnekanten … vi får at se. 🙂

Slusen er den sidste “forhindring” på vejen. Men min By og Havn App siger der er lige nu 3 cm højdeforskel og ingen strøm. Det tænker jeg holder til i morgen, hvis det er de rigtige tal. Så kan vi ro uden om slusen og gennem stigbordene.

Tidsplanen for i morgen er følgende (kom og vær med hvor i kan):

  • 8:00 Afsted fra Brøndby klubben
  • 9:30 Gennemsejling af slusen/stigbordene (slusning tager nok nogle minutter ekstra)
  • cirka 10:00 hilse på Bryggeboerne og Havneholmboerne og Kajakhotellet Bølgen
  • cirka 10:30 ind i Christianshavns kanal nordenden og derefter over havneløbet til Frederiksholms Kanal og Slotsholms kanal
  • cirka 11:00 Ankomst Kayakbar
  • cirka 12:00 Foto foran Christiansborg og officielt er turen slut
  • tilbage til Kayakbar … mad og væske 😀

Jeg kan godt mærke turen er ved at være slut. Og sidste nat i teltet har været i nat. I nat skal jeg ligge indendørs på en sofa, ha. Og jeg skal lige montere de nye flag på kajakken i aften. Og som tyske Ralf siger om danske Ralfs madgryde “Oh ja, alt et kajakmåltid som indeholder alt det skal” mens han nyder det 🙂

8 thoughts on “Dag 38 Køge Sønakke til Brøndby BRKK – 26 km / sum 775

  1. Geschafft, Glückwunsch! Das Vorhaben gemeistert. Jetzt ausruhen und neue Kräfte schöpfen! – Udført, stort tillykke! Projektet gennemført. Nu er det tid til at slappe af og hente nye kræfter! – Herzliche Grüsse aus Tingleff/Tinglev

  2. Moin Till,
    Starke Leistung, alle Achtung.
    Det æ tumbe godt gøje!
    Danke für deinen ausführlichen Reisebericht.
    Liebe Grüße Anja Eggert

    • Moin Anja.
      Danke, danke. Alle solche Leistung fängt ja schon mit Abenteuern im kleinen an … ein verlängerter Nachmittag, dann mal eine Tagestour, irgendwann mal eine Übernachtungstour … und solche Abenteuer haben jetzt einen Sprung gemacht.
      Æ hoffe at dem som ha’ løjst mæ kan finde naue inspiration for å taj å deres tur.
      Liebe Grüsse an alle!

  3. Kæmpe tillykke med målstregen i sigte og godt roet – fantastisk at du har haft krudt til både at ro, opleve og blogge om det. Dagbogen her bliver en god følgesvend videre og en inspriration om langturslivet! God tur de sidste kilometer og hurra for stædig vedholdende indsats og opnået mål!

    • Tak Tue!
      Og tak for al din inspiration også.
      Kom i mål i går og blogger om det lidt senere.
      Havde overskud til at ro kajakken “i garagen” efter afslutning … men det kunne jeg mærke også i dag!
      Håber nogen starter med mikroeventyr, og hvis lysten en dag skulle komme, begiver sig ud på deres rejse, hvad end det så er.

Leave a Reply to Ralf Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *