I formiddags var vi ved Kajakprofi.de hvor jeg skulle have et par ro-shorts. De havde et par der passede godt. Så vi var sådan set færdige efter 10 minutter, men vi skulle jo lige se det hele, det kunne jo være der var noget vi manglede! Så fik jeg øje på en kajak der sad sådan almindelige dødelige ikke kunne nå den. Det viste sig at være en Point 65 prototype for Freja Hoffmeister. Hvis i ikke ved hvem det er, så er hun fra Kiel og har roet rundt om Australien, Sydamerika, og er i gang med Nordamerika. Jeg fik da lov til lige at løfte den op, det er selvfølgelig AI som ikke fik placeret mine hænder rigtig!

I dag sagde vi farvel til PC Wiking, hvor vi har været de sidste 2 døgn. Hvor var det dog fine forhold de kunne tilbyde.
Det var også her Christian og min vej skilledes, tak for al hjælpen!!
Så roede jeg med god fart ned mod Potsdam. Glienicker Brücke mere præcist. I den kolde krig blev broen brugt til 3 gange at udveksle spioner m.m. mellem øst og vest, og den er også filmatiseret
Da jeg ankom til broen var der dog ingen spioner. Men mine forældre var der, og Christian så vi krydsede lige en gang til. Der var dog ikke nogen oplagte steder at gå i land. Christian skulle hurtigt afsted efter lige at have hilst for så at nå færgen i Rostock. Jeg ville ro videre til Freundschaftsinsel i Potsdam midt, og holde lidt pause der, og der havde jeg så bedre mulighed for at hilse på forældrene.
Efter en halv times pause gik det så videre til Pirschheide hvor der igen ligger en DKV Kanustation, Wassersportfreunde Pirschheide. Her er der overnatning i telt lige ved vandet, en fin skurvogn til toilet og bad.























