I dag stod jeg op 6:30. Vinden havde løjet af … endelig … når nu den ikke gad at skifte retning 180 grader. Det gik ret fint og under 4 timer var jeg i Lauenburg.

Indkvarteringen i Ruder Gesellschaft Lauenburg som også har en kajakafdeling, gik ret smertefrit. Overnatning, øl, schnitzel, sodavand på klods. Kassen var lukket da jeg ville betale, vi afregner i morgen. Fornem tillid.

Jeg var ude og se lidt til byen. Den er ikke så stor, men flot og med historie.

Og udsigten fra borgen, nu rådhus, over Elben i den retning jeg kom fra.

Og mens jeg gik rundt i byen, så var jeg lige trængende. Ind på en beværtning, og de sagde hvis du bestiller noget så får du en polet. Så jeg bestilte en “Köstritzer Schwartzbier” … prøv at udtale det korrekt :-). Læg mærke til poletten!!

Tilbage i klubhuset nyder jeg en sodavand og en Kuhbonbon som vi plejede at kalde dem, selv om de hedder Sahne Muh-Muhs.

Og så nyder jeg udsigten fra terassen over bådhallen hvor min kajak er låst væk (første gang på turen) – ren luksus. Mens jeg sidder og nyder aftenen og skriver på bloggen kommer værtinden og siger “Der kommer en og han skal bare vande alle blomster”. Jeg siger “Så må jeg hellere flytte mig”. Hun smiler ogg siger “Nej, nej, han vander bare ALLE blomster”. Så siger jeg “Ja, og jeg hedder Blume, så jeg må hellere flytte mig”. Og så grinede hun. Min mor gjorde det en del gange dengang jeg boede derhjemme. Så gik hun rundt og vandede ALLE blomster mens man selv sad og så TV.

Og i morgen venter der noget sightseeing og se om jeg kan vaske tøj.

Denne dag startede jeg med at ordne en del online ting. Det tog lidt tid, men jeg havde en ok WIFI forbindelse på pladsen. Der skulle også turplanlægges for resten af Elben, hvor det allerede fra starten var ret klar at der ikke kommer noget interessant før Lauenburg. Et forbipasserende par fra båden “Blue fin” sagde flere gange “god tur” fordi det tog helt frem til kl. 15 før jeg roede afsted.

Så, ud i kajakken. Snakke med sluseværten. Ro … ro … ro i modvind. Op på land ved Neu Darchau. Slå telt op. Snakke med et flinkt forbi passerende par. Spise lidt aftensmad og så kom Hardi og vi sad på bænken en times tid og snakkede om naturen og hvordan hver aften var forskellig selv om man kom det samme sted. Han viste et magisk flot billede han havde taget af solnedgangen bare få meter fra hvor vi sad. Hardi skulle hjem. Og jeg skrev lidt på bloggen.

God nat.

Jeg vågnede og pakkede alting. På udkig efter en drikkevandshane i havnen kom der lige en trang. Jeg ringede på hos Martin og fluks fik jeg tilbudt et toilet, morgenmad og kaffe. Jeg havde lige spist, men en kop kaffe ville jeg da hjertens gerne have.

Så Martin, svigerinden og mig sad i baghaven og talte om alt muligt … i 1,5 time. Hvor var det hyggeligt. Vi talte om den ro der var i området, ingen motorveje i nærheden, bare lidt lyde. Så kørte der en bil forbi og Martin råber “Ruhe!” og så grinede vi. Vi talte om Gorleben der ligger cirka 20 km herfra, som nogen måske husker fra de store protester i 70’erne. Her skulle der placeres et slutlager for nukleart affald m.m. Det talte grevinden også om dagen før, hvor familien fik tilbudt store summer for at sælge deres land, men det nægtede han. På en pressekonference henviste han til familiestatut’en med ordene:

“Omne praesens est momentaneum und gehet bald vorbei, die Futura währet lange und können lange währen und muss man also um ein kleinen und kurzen Genusses, dass, solange dauern wird und soll, nicht verderben.”

Med andre ord: man skal ikke ødelægge noget for fremtiden, bare for at nyde noget her og nu. Sådan! Men Gorleben lageret blev til virkelighed … bare for i 2020 at blive erklæret uegnet som lager.

Mens vi tre slubrer kaffen fortæller jeg at næste stop er Dömitz, og jeg får en anbefaling med på vej … “martins music café” … den skulle jo komme og vi griner igen. Dog var den lukket i dag.

Jeg siger tak for kaffe og begiver mig ud i modvinden med kajakken. Vind mod strøm og derfor op til en halv meters bølger, men hastigheden er ok. Jeg flyver forbi 2 andre kajakker og vi hilser kort. Næsten ingen andre på vandet.

Ankommet til Dömitz skal jeg sluses ind i havnen. Det tager lidt tid pga vandstandsforskellen og der kommer en del turbulens i slusen, men det blev klaret ved at holde fast i en stang man bare følger op/ned ved slusningen, så ingen tovværk.

Pladsen og værterne på WasserWanderZentrum er et nummer for sig selv. Med alt mulig tingel tangel, hawaiiskjorter, blå neglelak, lilla solbriller, hæklede toppe på træstubbene der omkranser teltområdet og …. selvfølgelig … en golfvogn der er lakeret Ferrari-rød og med påklæbet logo. Det er bare så gennemført! Ferrarien kom ikke med på billedet. Og så havde nogle rigtig gode hjemmelavede Bierknacker-pølser!

Selve byen er flot og der er også en fæstning. Og en isbutik som serverer DDR is fra Eispirat (is-pirat). Men næsten alt var lukket bortset fra en Biergarten med storke.

Nåh, i morgen er der en ny dag.

Skulle det virkelig lykkes at se slot Gartow til rundvisnigen kl. 16:00, der hvor min oldefar har arbejdet? Og se byen Gartow hvor de boede lige over for slottet, og hvor min farmor og søskende voksede op, og det samme med de første år for min far?

Jeg nåede det hele, og lidt til! 🙂

Om morgenen gik det stærkt med at komme afsted og jeg var ved slusen præcis til åbningstiden kl. 8:15 og blev sluset igennem med det samme, da slusen stod åbent i begge porte.

Ud på Elben efter kort tid, og nu hjalp strømmen, dog ikke så meget som håbet da der er lavvande i Elben. En fart på 5-5,5 knob hvoraf strømmen nok gav de cirka 2 knob. Modvinden var hård igen, så ja … vind mod strøm og en halv meter buler på vandet flere steder.

Fra kajakken prøvede jeg at kontakte turistforeningen og høre om jeg kunne få en plads til rundvisningen, men der var lidt udfordringer fra kajakken af, så jeg måtte bare ro videre.

Ankommet til Schnackenburg, godt udkørt, fandt jeg en plads til at gå i land, skiftede tøj, og så begyndte jeg at gå. Nu kun 1,5h til rundvisningen og 10 km landevej til Gartow. Efter 100m mødte jeg en herre der var ved at pakke bilen, og han ville gerne køre mig lidt senere. Vi aftalte at han ville samle mig op, når han så mig i vejkanten, så kunne jeg starte med at blaffe nu. Jeg fik et kort lift. Så jeg blev samlet op af den herre og sin kone. Tusind tak til dem. Nu var jeg nået til slottet i rigtig god tid til rundvisningen. Og jeg fik plads!!

Den nuværende grevinde Catharena Gräfin von Bernstorff tog imod os sammen med hendes svigermor. Vi fik et væld af informationer og set dele af slottet, bl.a. biblioteket hvor vi også hørte om Johann Hartwig von Bernstorff som jo blev dansk udenrigsminister og lidt til. Det var også ham der reelt set afskaffede stavnsbåndet, og frihedsstøtten som symboliserer dette er placeret lige ud for hovedbanegården midt i Vesterbrogade, gaden hvor jeg selv bor. Mange kender formentlig Bernstorff slot i Gentofte og Bernstorffsgade mellem hovedbanegården og Tivoli.

Efter endt rundvisning takkede jeg grevinden for en oplevelse som betød meget for mig personligt. Det fik hun spurgt ind til, og så faldt vi i snak om oldeforældrene, Vesterbrogade og slægten i Danmark, og min rotur. Jeg spurgte ind til om de havde nogle optegnelser over gamle medarbejdere, hvilket de havde men de var ikke digitaliseret og derfor svært tilgængelige. Jeg viste et billede hvor den daværende greve havde sendt lykønskninger til sølvbrylluppet af mine oldeforældre.

Snakken kom også ind på at min kajak lå i Schnackenburg 10 km fra Gartow og at jeg skulle tilbage dertil, og så fik jeg tilbudt at blive kørt af grevinden. Det takkede jeg bestemt ja til.

Sikke en oplevelserig dag. Den slog med længder alt det jeg havde oplevet indtil nu. Og hvor var det godt jeg holdt fast i at ro for fulde gardiner. Kan jeg overhovedet ro så hurtigt pga modvinden? Kan jeg overhovedet komme de 10 km ad landevejen? Kan jeg overhovedet få plads? Ja, ja, ja. Jeg sov godt og tungt.

Og så lige et par billeder af det hus oldeforældrene boede i, se sideindgangen. Det er oldefar som har plantet rosenbuskene foran hovedindgangen.

Om aftenen gik jeg en kort tur gennem byen Schnackenburg. Jeg mødte 2 og de hilste “Moin”. Jeg studsede lige, da jeg troede det sluttede omkring Hamborg. Så vi faldt i snak, Martin svigerinden og mig. Og jeg fik tilbudt at tage et bad næste morgen hvis jeg skulle trænge. Rundturen i byen tog 4,5 minut. En gade op, en gade ned. Den tredje havde jeg set. Tid til at sove.

Der var en gruppe roere fra Bremen som havde overnattet på pladsen sammen med mig. De havde startet og skulle stoppe forskellige steder pga arbejde, familie, ferietidspunkt m.m. og de havde allerede sagt farvel til nogen og forventede et par nye ved næste stop. Spændende turorganisation.

Jeg havde allerede tidligt i forløbet planlagt at skulle stoppe en dag her i den gamle hansestad Havelberg for at se byen. Der er nogle rigtig flotte gamle bygninger.

Efter formiddagskaffen tog jeg på museet beliggende ved Domkirken som meget fint viser områdets historie. Herunder at der i Havel berg blev bygget sødygtige skibe fordi Brandenburgerne ville have kaffe, sukker, bomuld osv. Så skibene blev bygget her, midt i landet, og så sejlet til Hamborg for at blive udstyret og læsset med varer som de kunne bytte til slaver ved Guldkysten (Ghana). Slaverne blev sejlet til St. Thomas (!) hvor man havde en kontrakt med den danske konge, at man kunne benytte øen til sklavehandel. Den havde jeg ikke lige set komme, Brandenburg og St. Thomas! Men at bygge søgående skibe midt inde i landet var ikke smart, de store værfter tættere på kysten kunne det meget bedre. Såååå … man byggede flodpramme.

En model af det første skib som blev bygget i Havelberg kan ses nedenunder. Det sejlede i 2 år på Afrika-Amerika-ruten og så blev det meldt forlist … eller rettere sagt kaptajnen og mandskabet ville hellere være pirater!

Om eftermiddagen kom jeg retur til teltpladsen foran klubben. Jeg ringede til min far for at høre lidt mere informationer om mit næste stop Gartow, som ikke ligger direkte ved Elben, men 10km indenlands. Der boede mine oldeforældre og oldefar arbejdede på slot Gartow. Slot Gartow bliver i dag beboet af slægten von Bernstorff, samme slægt som vi kender derhjemme i Danmark. Så både den ene og den anden vinkel var yderst interessant, så jeg ville gerne se stedet. Min far sendte en del billeder fra gamle tider.

Min søster skrev imens at der var en rundvisnig på slot Gartow dagen efter kl. 16. Det lød umuligt at jeg kunne nå det. Men jeg regnede flere gange på det. Og det begyndte at hænge sammen med en masse held.

I mellemtiden var Ulli ankommet til pladsen, og vi aftalte med det samme at spise noget aftensmad sammen. I løbet af aftenen gav han lidt tips til Elben som jo var lige udenfor Havelberg. Man kunne godt fortsætte lidt ad Havel endnu, men i Elben kan får man mere strøm.

Her er klubben set fra den modsatte bred. Flot klubhus og gode forhold. Man kan ane toppen af mit grå telt hvis man er til detektivarbejde.

Den kommende dag skulle blive en hård dag, men det hele værd og lidt til.

Først var det morgenmad med flot udsigt.

Ved morgenmaden kom der 2 pramme, en med “grab-ko” og den anden til træerne som var væltet på den anden side. Det gik ret hurtigt, selv om træerne skulle grabbes over flere omgange og grene/stamme skulle skæres og så var de videre.

Tak til Rathenower Wasssersportverein Kanu 1922 e.V. for rigtige fine forhold. Ved afgang hilste jeg på den tidligere formand. Han kunne fra sine unge dage huske en dansk kajakroer til et mesterskab, hvor roeren stod til diskvalifikation pga en for smal kajak. Da det ikke stod i reglementet hvor bredden skulle måles, fandt danskeren et par brædder frem og sømmede dem på cockpitkanten af sin flotte mahogni kajak, vupti han kunne starte.

Få hundrede meter efter start skulle man gennem byslusen. Jeg fik ringet og slusen gjorde klar. En gruppe kajakroere og en motorbåd skulle også med. Vi fik snakket kort men det gik hurtigt med slusen og jeg var videre.

Efter cirka 15 km mødte jeg Ulli igen, som var taget afsted før mig. Vi hilste lige kort, og han spurgte om jeg fortsatte til Havelberg i dag. Jeg sagde nej til ham, nok mest fordi jeg regnede med for meget modvind, og Strodehne efter cirka 30 km fik et par gode anbefalinger med på vej.

På vej igen, skulle jeg gennem slusen Grütz … kæmpe stor til mig i kajak … men jeg var den eneste der blev sluset. Så tog jeg en pause ved Wasserwandererrastplatz Molkenberg, meget fin lille plads med overdækket bænk og bord og drikkevand. Der blev fyldt på depoterne og så krydsede jeg over Havel-floden til Gülper Havel som er en sidearm der skulle være naturskøn. Det var den også, men man skal ikke komme meget senere fordi den gror til, og så bliver roningen besværlig. I Gülper Havel kom jeg igen til en Kahnschleuse hvor jeg skulle sluse mig selv. Med erfaringen fra sidst, hvor jeg bare skulle se på hvad Mathilde-båden gjorde, gik det smertefrit.

Ankommet til Strodehne, kunne jeg mærke jeg havde mere energi. Jeg skulle lige regne lidt på det, men så tog jeg afsted, og det viste sig senere at være en god beslutning. Jeg ankom derfor sent til Havelberg, cirka 19:30 efter 8,5h ren roning og med kun en rigtig pause på cirka 20 min. Det var ok, selv pga masser modvind, men lidt rundtosset var jeg. Jeg fik noget aftensmad og en meget lille slentretur i byen før jeg krøb til køjs.

Det blev til et kort stræk. Der skulle lige bruges en handlemulighed inden næste etape.

På vej til Rathenow så jeg flere gange resultatet af vinden fra i går. Jeg synes det her så ret flot ud og gav noget af en stemning.

På et tidspunkt kommer der en afgrening, hvor jeg havde forventet at der skulle stå skilte lige ud til hovedslusen og til højre for byslusen. Jeg kunne ikke se denne afgrening på kortene.Der kom en sejlbåd bagfra, så jeg kunne da lige spørge dem. Det var så “Mathilde” fra slusen i går. Han undrede sig også, men vi regnede ud at det var fordi man havde udgravet til en tidligere sidearm som vi kunne se på kortet. Hele denne del af Havel-floden nord for Plaue er en del af et kæmpe “tilbage til naturen” projekt, hvor der tidligere sejlede industrikaner er der nu friluftliv. Hvor der tidligere var befæstninger er der nu sandstrande og vegetation. Fedt.

I Rathenow er der ikke meget spændende at se. Men der er et Bismarcktårn, nogen Slusespyttere og slusen. Nåja, og så har de et fyrtårn!?! Her midt i landet? Jo den er god nok. Fyrtårnet stod i Warnemünde og da de ikke skulle bruge det mere fik Rathenow det. Linsen i tårnet er nemlig lavet i en af de optiske foretag i området. Rrathenow var jo kendt som brillehovedstaden i DDR.

Om aftenen var jeg ud at spise sammen med Ulli, som jeg mødte her igen på overnatningspladsen. Det blev til en snak om de kommende etapper og mange andre gode ting.

I går aftes fik jeg en øl med Ulli fra Schwarzwald. Ulli overnattede på samme plads som mig og vi faldt i snak. Han ror Havel fra start til slut og så Elben så meget han kan nå i sine 3 uger han har afsat. Lige inden vi skilledes gav Ulli mig noget god info omkring det kommende rovand, og at det er bedst at smutte i Elben lige ved Havelberg. Tak for det Ulli, og god tur til dig hvis du læser med!

I dag havde jeg så en fest! Party, Party, Party!

Kort efter Brandenburg kom jeg ud på Breitlingsee … og så var der fest med vind fra vest! Omkring en halv meters bølger som jeg lige fik surfet, det var fedt som afveksling. Så skulle der til gengæld arbejdes lidt i Plauer See fordi jeg skulle mod vest. Og mit frokoststop blev ved Schloss Plaue. Det lød ret godt med Schloss Schänke, men den havde lukket for mad, kun drikkevarer. Så det blev müslibarer og … en øl. Og så en tur i slotsparken. En af de lokale spurgte interesseret ind til min tur da han havde set på kajakken mens jeg gik rundt i slotsparken. Han gav også lidt tips for den næste delstrækning, især at vinden kunne blive en udfordring rundt om hjørnerne. Og det blev også markant på den næste delstrækning.

Herfra var jeg næsten den eneste båd på vandet, åbenbart var det ikke noget for de andre at komme ud sådan en dag med vind. Efter cirka 6 km op ad Havel fik jeg rigtig god medvind i yderligere 6 km. Så der var dømt god fart her uden at lave ret meget. Og så var jeg nået til Pritzerbe. Lige ud af øjenkrogen nåede jeg at se mine forældre, som åbenbart har set min livetracker, men der var ikke meget tid til at hilse da jeg gerne ville videre og vejret så ikke for godt ud.

På resten af strækningen mod Premnitz fik jeg en del modvind, som mærkbart tærede på kræfterne. Jeg skulle forbi en selvbetjent sluse, hvilket er lidt noget baks når man er alene i kajak. Men heldigvis holdt der en sejlbåd “Mathilde” som også skulle igennem. De ville gerne afvente den regnbyge der ville komme om 2 minutter og de medfølgende kastevinde. Jeg nåede kun lige at trække op på land, og så gik det ellers løs, hold da op. Jeg stod i læ af en bygning. Så hurtigt som det kom, så hurtigt forsvandt regnen igen. Efter lidt ventetid var vi klar til at sluse igennem, og det gik super fint. Jeg sagde tak til “Mathilde” crew’en og roede afsted.

Og så gik det ellers for fuld fart videre, og jeg kom til Sportfischerverein Premnitz hvor jeg stopper for dagen. Mine forældre kom kort forbi og havde pastasalat med til mig. Tak for det! Super fint bad. Og da jeg ville hente min sæbe som jeg havde glemt i badet, blev jeg spurgt ind til turen af de 6 lystfiskere der sad ved klubhuset. Så fik jeg ellers også nogen gode historier fra deres klub. Og en forspørgsel om jeg kunne sørge for, at Gidsel skifter fra Berlin til Magdeburg.

I dag var der ro-pause, og sightseeing. Mine forældre kom og vi tog ind til Neustadt-delen og fik brunch på Cafe Pauline. Der var den nødvendige skygge og let vind … udover de cirka 32 grader … arghh.

Vi gik på en mindre byvandring sammen, og kom forbi slusen jeg var igennem i går. Og jeg hilste lige på sluse vagten, som godt kunne huske mig.

Floden opstrøms fra slusen.

Overalt i byen finder man statuer af disse “Waldmöpse“. Efter en sketch fra en kendt tysk komiker Loriot.

Og sidst men ikke mindst, en vandstandsmåler som viser vandstanden på den ene og den anden side af slusen, og differencen er så hvor meget man skal løftes eller sænkes.

I dag gik det afsted fra Wassersportfreunde Pirschheide. 2 medlemmer som inviterede på en øl aftenen før kom ud fra deres både og ønskede en god tur. Dejligt.

Først kom jeg gennem et område med mange huse/villaer siderne af floden og søerne jeg krydsede. Der gad jeg da godt bo. Så kom jeg til Werder an der Havel. Kajakken fik jeg lov til at efterlade hos Ruder-Klub Werder. Det blev til en lidt sen morgenmad i Scala Künstler Café & Bar, hyggeligt og godt. Et fund til de penge. Og hyggeligt at gå gennem de gamle stræder.

Da jeg skulle afsted kom 2 medlemmer hen og hilste på, og stillede en masse spørgsmål. Det var ret sjovt. Se deres flotte klubhus i baggrunden.

Herefter gik turen til Ketzin, som jeg fik at vide ikke var seværdigt, men se da den her bygning, whauw den giver stemning..

Herefter gik turen mod Brandenburg. Enkelte steder tog jeg en deroute da de skulle være smukke, og ja det var de. Men nogen var også blokeret af træer et stykke inde, så dem kom jeg ikke forbi med lastet kajak.

Da jeg var 7,5 km fra Brandenburg slusen fik jeg en opringning af “Brandenburger Kanuverein – Freie Wasserfahrer 1925 E.V.” om at min forspørgsel om at sove der 2 nætter var fint. Han ville vide hvor langt jeg var fra slusen da den lukkede kl. 18:00 og nu var det 17:10. Oooohh jeg fik travlt. Jeg ankom til slusen 18:02. Pæn fart for en læsset kajak, og inderligt takkede jeg alle dem som har lært mig noget om fremadroning. Motorbåden som jeg fik overhalet 300m før slusen kommenterede i slusen, “Whauw en fart, hvad træner du til?”. Jeg var lidt forvirret og sagde “jamen slusen lukker kl. 18!”. Så grinede de medlidende og pegede på skiltet “Slusen lukker kl. 19:00”.

Min søster havde været i Brandenburg og fortalte at der er et REWE supermarked lige på den anden side hvor jeg skal bo, og at de for at få flere kunder har lagt en flydebro ud til motorbåde, kajakker, etc. Hvor fedt er det lige?

Nåh tid til at komme i seng. I morgen er hviledag og der er dømt lidt sightseeing i Brandenburg med forældrene. Og kaffe, og hvile kroppen.