Der Nordschleswiger har lavet en lille artikel med at jeg er kommet i mål:
Kajakabenteurer Till hat seine Mission vollendet | Der Nordschleswiger
Der Nordschleswiger har lavet en lille artikel med at jeg er kommet i mål:
Kajakabenteurer Till hat seine Mission vollendet | Der Nordschleswiger
Sidste etape!
I går gik det afsted fra Brøndby Ro og Kajakklub, den ene af mine 3 kajakbaser. Klar på vandet klokken 8 gik det afsted mod byen.


Første pejlepunkt var slusen kl 9:30. Vi ville lige checke stigbordene først om de kunne passeres, hvilket er en fin mulighed ved ikke for stor vandforskel, en god øvelse ved noget vandforskel og nok umuligt ved stor forskel. I tunnellen under Sjællandsbroen så vi en skikkelse der kom imod os og vinkede … det var Titken som også er Kajakpilot. Der blev hilst og vi fik lige status for stigbordene som var … ingen vandforskel så vi kunne komme let igennem.
Derefter blev det første stop på Bryggen hvor Christina og Herr Olsen stod med flag og velkomstrose og viftede og jublede. Der var en stige op og jeg tænkte uh så skal jeg have reb frem etc for lige at kravle op, men før jeg havde set mig om kravler Christina ned og overrækker rosen. Der var pyntet op med Dannebrog på deres altan, på broen til havnebussen, den fik ikke for lidt. Vi ville se dem igen ved Kayakbar.

Videre til Havneholmen og vi hilste på Søren, Sunneva, Tobias og Emil. Her var jeg hurtigere til lige at hoppe ud af kajakken og så hilst på dem. Titken spottede allerede at jeg ikke kunne komme under Havneholmsbroen med min flagmast med mindre jeg scullede igennem liggende i vandet. Men jeg havde jo allerede mistet en flagmast, så det var ikke en option for mig. Om jeg var klar til at ro fra Torshavn til København, blev jeg også lige spurgt af Sunneva. Jeg kom lige i tankerne om alle vores teoriopgaver til IPP5 certificeringen, hvor vi skulle planlægge runderingen af Hestur. Det vil jeg rigtig gerne prøve! Men 290 km kryds til Skotland er nok lige et stort nok spring.
Videre gik det til Kajakhotellet Bølgen. Vi får lige kort hilst på Anders og så skulle kaffen lige løbe igennem før vi kunne nyde den.
Afsted videre til Christianshavnskanal som jo er så flot og altid dejlig at ro igennem. Og derefter til Frederiksholms kanal som går over i Slotsholmskanalen. Meget flot igen. Og jo, det var da også en sejrs- og blærerøvsrunde. Ankommet ved Kayakbar stod der en hel flok som velkomstkomite. Vi fyldte i hvert fald godt på broen.



Et positionsblus blev fyret af, som skulle symbolisere at nu var selve ro-delen af turen slut. Der var en del jubel, som jeg dog ikke lige fik identificeret hvor den kom fra. Jeg nåede kun lige at hilse på alle, så stod der en øl til mig, og vi satte os lige ned og snakkede lidt og et lille hvil var da også velkommen. Enkelte fornemmede en fem-en-halv ugers lettere opfugtet Berlin-aroma.



Lars og Henrik kom med over til Christiansborg for at tage billeder. Og det fik vi da en del sjov ud af. De sidste jeg hilste på inden det gik tilbage til Kayakbar var nogen “fra Åbenrå” som ville vide om jeg var roet forbi der? Så kunne jeg sige “nej de’ æ æ it? Å æ komme fra Tingle’ “. Viste sig de kom fra Ravsted og kendte mine gamle folkeskolekamerater. Fik desværre i euforien ikke navnene på de 2 familier.




Vi fik fejret og festet på Kayakbar. Tak til alle jer som dukkede op og var med til at gøre modtagelsen så festlig.
Tak tll Kayakbar, hvor jeg jo i 2014 tog mit første kajakkursus IPP2 og blev DKF Instruktør 1 i havkajak året efter hos dem og har lavet mange guidede ture for dem i Københavns Havn indtil 2018, og tak til Kristine for tilbudet om opbevaring!
Festen var slut, og hvad så med kajakkerne hvad gør vi med kajakkerne. Kayakbar ville gerne opbevare min kajak natten over. Men for Ralf og Olaf ville det blive en del logistik hvis kajakken skulle ligge hér. “Jeg har mere i tilbage, så lad os bare ro de 15 km til Kajakhotellet på Amager Strand” … hvor kajakkerne normalt ligger. Ralf var lidt betænkelig, men jeg tilbød ham at han kunne ro lige bag ved mig, så han blev “suget” med. Og det gjorde vi så.
København, By og Havn, bygger jo en ny ø ude rundt om Trekronerfortet, og derfor er der nu 15 km ud til Amager Strand og ikke kun 11 km. Håber de får hul igennem et andet sted.
Og ude ved Kajakhotellet hilste Fahim os velkommen. Og da kajakken skulle op var det en mærkelig følelse at pakke sin kajak ind i “garagen” … skibscontaineren … og låse af.
Oaf fik kørt mig til døren på Vesterbro, og så var det ellers med at hænge det våde op til tørre … og slappe lidt af og så i seng.
Og i dag … sove længe … sove lidt mere … kaffe på Rist på Værnedamsvej … indkøb i Føtex og … hov … der var mere vådt der skulle hænges op. Kan godt mærke jeg er godt brugt efter at have roet 130 km og hovedsageligt at have sovet i telt de seneste 5 dage af turen.
Tak fordi du læste med på selve rejseberettelsen. Håber du selv kommer ud og starter dine egne oplevelser. Inspireret af Erik B. Jørgensens mikroeventyr kan man jo starte i det små, og så bygge op til noget større hvis man skulle få lyst. Jeg startede jo også engang med en enkelt overnatning med MEGET simpel oppakning.
Jeg regner med at lave en post mere om en uges tid, hvor jeg laver en eller anden form for opsummering af turen. Indtil da hav det godt 🙂

Nu skulle jeg på rigtig hjemmebane! Afsted til Brøndby klubben. Det gik hurtigt med at få pakket sammen, og ja, jeg ledte en 20 minutter efter flagene endnu, som jeg mistede i går, dog uden held. Olaf kunne købe 2 nye på vej til Brøndby hvor vi skulle mødes om aftenen.
Det gik fint derudaf, jeg kunne se Avedøreværket næsten hele dagen, i starten dog kun konturene, som fik mig til at synes det lignede Taj Mahal. Efter en times roning sendte jeg en hurtig besked til Ralf om status og den videre tur, for at øge chancen for at vi kunne mødes på vandet. Jeg sendte også en besked mere efter anden time og forklarede at Avedøreværket stod lige så tydeligt nu. Besked sendt, og jeg kigger op, og pludselig kunne jeg ikke se noget som helst mere. Det varede dog ikke mere en 10 minutter, og derfra var det nemt at se alting, måske bortset fra små kajakker i horisonten.
Jeg besluttede mig for lige at surfe bølgerne da de så lidt sjove ud, og fik da også farten godt op over 6 knob. Meen de gik lidt for meget østpå og jeg skulle nordpå. Så lieg da jeg afslutter surfen ser jeg 3 kajakker på vej imod mig! Det var Helle, Dorthe og Ralf … hele 3 stykker … som kom og hilste på. Og så roede vi sammen tilbage til klubhuset og havde en skøn eftermiddag, med Ralfs fantastiske pastaret, øl, vin og kaffe. Og vi fik godt nok sludret en del. Nuj hvor hyggeligt! Tak fordi i kom forbi 🙂
Og der gik ikke mange øjeblikke før Olaf og Ralf (en anden Ralf) kom fra Amager Strand frem til Brøndby. Vi ror sammen i morgen ind til København. Og i morgen kommer Karin os i møde fra Bølgen … og rygtet siger måske en mere? Vi lader os overraske. Og på vej ind til byen er jeg blevet lovet “høj musik og fyrværkeri” fra havnekanten … vi får at se. 🙂
Slusen er den sidste “forhindring” på vejen. Men min By og Havn App siger der er lige nu 3 cm højdeforskel og ingen strøm. Det tænker jeg holder til i morgen, hvis det er de rigtige tal. Så kan vi ro uden om slusen og gennem stigbordene.
Tidsplanen for i morgen er følgende (kom og vær med hvor i kan):
Jeg kan godt mærke turen er ved at være slut. Og sidste nat i teltet har været i nat. I nat skal jeg ligge indendørs på en sofa, ha. Og jeg skal lige montere de nye flag på kajakken i aften. Og som tyske Ralf siger om danske Ralfs madgryde “Oh ja, alt et kajakmåltid som indeholder alt det skal” mens han nyder det 🙂
Rødvig etappen startede sent. Jeg ville lige hvile mig godt og grundigt, og jeg kunne lige så godt spise frokost her, end at slæbe noget med ud til Sønakke, og så have halvdelen blive spist af insekter. Jeg nåede også kun lige at tage mig en formiddagslur og så afsted til frokost, hvorefter der bare kom en ordentlig byge og det lynede ganske gevaldigt meget tæt på. Lynradaren viste også 4-5 lynnedslag lige udenfor Rødvig havn.
Nåh afsted mod Stevns Klint, som jo har været UNESCO World Heritage lidt længere og det gik med god fart derudaf den første time. Lidt medstrøm, lidt vind i ryggen. Fra Stevns Fyrcenter til Køge Sønakke var der så en del modvind og jeg prøvede at ro lidt mere under land, men der var ikke så meget hjælp at hente. Men der var da en del solskin undervejs.
I Bøgeskov havn holdt jeg en lille pause, mest fordi jeg skulle strække et ben. Men det gik hurtigt videre. Kort tid efter ror jeg forbi en motorbåd hvor han står og fisker og de 2 piger soler sig og snakker. Da jeg er tæt på vinker de og råber “vil du have kaffe?”. Men det var nok det sidste jeg havde lyst til … havde også fået dagens ration i Rødvig inden afgang.
1 km før Sønakken passerer jeg spejderhytten hvor et par familier står udenfor og vi hilser. 200 meter før jeg når til sønakken hører jeg en lyd lige bagved mig på bagdækket, og jeg farer rundt men når ikke at se hvad der gav lyden, men jeg ser at jeg min flagmast er væk, så det er nok den jeg mistede lige dér. Vandet er ikke helt så dybt, så jeg begynder at søge lidt, men der er også lidt bølger hvilket gør det ret svært at se andet end lige ved siden af båden. Ved spejderhytten får jeg melding om at ja, jeg havde flag på da jeg passerede og det havde jeg også lige så langt de kunne se mig. Så jeg havde i hvert fald ikke tabt den før, og det sted jeg havde afsøgt passede meget godt med hvor den skulle ligge. Jeg søgte 10 minutter mere, men måtte opgive pga uroligt vand og dermed dårlig sigt. ØØØVV … mistet flagene … og så kun 200 meter før jeg skulle i land.
Nåh, telt op. Tøj til tørre … så meget som nu muligt i overskyet vejr med høj luftfugtighed. urtige hapser. Og så tidligt i seng. Eller rettere ringe til Ralf før at høre planer om at ro mig i møde i morgen. Og ringe til Olaf for at høre deres planer om at følge mig den sidste etappe. Olaf hører min jammer omkring flagene, og vi finder en plan for dette 🙂
Tidlig godnat.
I morges mødte jeg lige en fisker som havde haft heldet med sig, sikke en krabat han havde hevet i land. Jeg var ved at pakke ned og komme afsted, han skulle hjem i seng.
Den første time fik jeg målt til 8,1 kmh eller 4,4 knob, det var vist rekord for turen. Der må have været lidt medstrøm og lidt medvind. Jeg tog lidt af farten fordi nu var jeg godt foran tidsplanen. Med meget lidt indsats kunne jeg holde 4 knob, hmm, den må jeg lige tænke lidt over, jeg var i hvert fald godt overrasket, var der kommet mere vind eller strøm? Jeg kunne i hvert fald accelerere kajakken på den anden side af 5 knob.
Nåh men jeg kom frem til Rødvig, der måtte være et godt sted at gå i land i havnen da der var roklub og kajakklub.
Jeg ledte i 2 minutter, så hilste jeg på Martin, og han pegede mig til det rette sted ved roklubben, perfekt. Da jeg kom op og lige strakte ryggen var martin allerede der med tips til gode overnatningspladser ved klinten, men jeg sagde jeg skulle ikke videre. Så udpegede han et godt sted, ved hans bådstativ hvor jeg kunne ligge lidt gemt af vejen, eller jeg kunne også sove på hans anden båd hvis jeg ville det. Og pinkode til havnebadet kunne jeg få lidt senere. Igen, alt det her sker indenfor 5 minutter efter jeg var kommet i havnen.
Havnefogeden fik lige besked fra Martin om at jeg havde valgt at stille telt op, og det var helt fint for en nat. Så Martin tog lige afsted, og jeg fik slået telt op og hængt ting til tørre.
Jeg var lidt usikker på hvornår Martin ville komme retur, så jeg smuttede over til roklubben, og her var Trine så venlig at sige ok til at jeg tog i bad. Viste sig vi havde fælles bekendte, ha!
Bad overstået og afsted til Cafe Marina, hvor jeg en mørk novemberaften blev medlem af Brøndby Ro og Kajak Klub, da jeg sad og spiste burger med Stig og Ralf. Vi havde lige været ude og surfe i bølgerne en stormfuld eftermiddag. Rødvig kan noget når vinden kommer fra østlig retning, hvis man skal udfordres i kajak!! Og nu diskuterede de 2 lige en instruktørweekend for BRKK “som jeg ikke kunne være med til da jeg ikke var medlem”. Og jeg sagde bare “og hvad så hvis jeg bliver medlem, det har jeg overvejet i 2 år?”. Vupti, bordet fanger. Brøndby klubben har formået at samle mange fra hele Sjælland som vil træne med ligesindede omkring Ipp4 niveau, fantastisk, hatten af til dem der startede det og dem der fulgte op på det!!
Kort tilbage til teltet, så kom Martin forbi igen. Rødvig havn blev jo hårdt ramt af stormen i 2023. En 23 tons fiskerbåd stod oppe foran roklubben da stormen var slut fortalte Martin, der var 3 meter bølger i havnen. Hans både overlevede, men skulle repareres. Han gik forbi et af deres karakteristiske røde hytter da den styrtede sammen. Jo, jo, Martin havde oplevet lidt af hvert. Også når han sejlede med sin lille 5,8 m jolle til Finland … min kajak er 5,18 m. Han syntes jeg skulle tage afsted! Feeeedt Martin, det er god stil!
Så ja, nu begynder turen at tage sin ende. Og jeg kan allerede nu planlægge at det bliver noget i stil med følgende dagsmål:
Søndag regner jeg med at ro gennem slusen ved 9:30-9:45 tiden … hvis nogen skulle være i nærheden. Vil da være en oplagt mulighed for at blive sluset ud af havnen og med det samme ind igen hvis man vil have sig en sluse-oplevelse. Eller endda komme forbi Brøndby?
Og efter slusen går det lige en runde igennem Christianshavns Kanal og derefter over til Frederiksholmskanal og Slaotskanalen til Kayakbar.
Nåh, en sidste øl her i Rødvig, og så i seng.
Der blev brugt rigtig meget tid på at holde øje med vejret mens jeg var i Klintholm. Min erfaring med FCOO prognosen er at lokalt kan det godt se anderledes ud end det prognosen viser. Men det er stadigvæk godt at kunne se på det store billede. Prognosen sagde en halv meter, så jeg regnede med en meter i hvert fald, baseret på erfaringen, og fordi prognose-modellerne har svært ved at inkludere de lokale forhold tilstrækkeligt. Om morgenen var jeg lige ud og kigge øst for havnen og det så fint ud.
Lige inden afgang mødte jeg Morten og Ole foran Marina Park’s havneshop. Morten har muligheden for at få en bølgemelding fra en af sine både der var ude, og den sagde 1-1,5 meter. Ole fortalte mig at passe på, da bølgerne var konfuse. Begge dele viste sig at være rigtig. Jeg sagde tak til dem begge for alt, og på gensyn! 🙂

Så kom jeg afsted, og lige ude for havnen gik det løs med større bølger end jeg havde set om morgenen. Vildt. Havde regnet med 45 minutter til fyret, men det tog en time. Og fra fyret af, what? Nu tog vinden af, og bølgerne blev mindre, selv om vinden kom østfra, et var lidt underligt. Ja, det skulle løje lidt af, men først en del senere. Men så fik jeg da set lidt Møn’s Klint.
Jeg havde en go idé om hvor jeg ville stoppe for natten, men jeg begyndte allerede at lede lidt før det. Jeg endte dog med at tage det planlagte sted her. Stenstrand, men stenene ligger meget plan, så nemt at slå telt op, dog ingen mulighed for at slå pløkkerne i, så det er godt det ikke skal regne i nat. En lur, noget aftensmad, en solnedgang og så i seng.

Vejret ville ikke det jeg ville. Man kan … men hvorfor? Valget mellem at ro og blive våd, slå telt op i regenen, alt er vådt rundt omkring … og telt i byen, varmt bad, rent toilet, Klap Hesten og en masse sjove og venlige mennesker. Det er ikke så svært for mig.
I går brugte jeg noget tid på planlægning. Der kommer både Fakse bugt og Køge bugt på de næste afsnit. Køge bugt har jeg krydset i surfski med Morten (“What time is it? It’s downwind time”), men ikke Fakse bugt og den er noget mere udsat for Østersøen ved østlig vind. Bølger, vind og strøm kan sagtens gå i hver sin retning. Så hvad skal man stoppe på nordsiden af Møn eller ro over til Rødvig samme etappe. Uanset hvad så kommer der et stop på nordsiden for at checke aktuelle prognoser, radar, etc før der krydses.
Det var 2018 til løbet “Møn rundt i havkajak”, et 80 km havkajakløb, hvor vi roede med uret rundt om Møn, at Michael og jeg på nordsiden havde 18 km surf i bølger og bare fløj afsted … og faktisk overhalede en hel del … fordi vi ikke behøvede at ro langs med kysten med vores kajakker … det var en fest. Men på sydsiden havde vi så ret vild modvind langs med hele kysten. Michael klarede skærene, jeg udgik ved km 70. I 2019 roede vi mod uret og Finn og jeg fulgtes ad. 65 km roede vi før vi forlod kajakken første gang. Finn sprintede hurtigere på de sidste km end jeg gjorde, og tog meget fortjent pladsen foran mig. Ralf slog os med en rigtig god margen, og jeg ironisk kommenterede “Jamen, du har også en hurtigere båd!”. Ralf skulle lige bruge et øjeblik før han så spørgende på mig og sagde “Jamen du har da samme båd som mig?”, så jeg kunne jo ikke sige andet end “Ok, så må det være noget andet.” … ingen hemmelighed, Ralfs præstation var noget stærkere end min. Med Jakob fik jeg roet en 4 dages tur rundt om Møn, var det i ’22? Hvor vi hyggede noget mere og kunne se tingene an. I Hårbølle havn lå vi på græsplænen og skulle høre noget live musik, og vi spotter nogle anderledes gutter, en med stor bæltetaske og en med “badminton”-rygsæk. Vi kaldte dem for “turister”, lige indtil jeg sagde til Jakob “det er sgu da livvagter” … og 5 minutter senere kom Mette F forbi og ville høre selvsamme live musik lige foran os. Disse gode minder og mange andre kommer frem når jeg er her på Møn igen.
I aften var meget hyggeligt på “Klap Hesten”-baren. Du kan faktisk tage din hest med ind i baren og “købe” en heste-snack … den koster … minus 1 krone. Ja, du får en krone, fedt koncept. Jeg mødte en del mennesker i dag. Skulle lige til at skrive in rejseblog og så falder jeg i snak med flokken der allerede sidder ved bordet. Det viser sig at være naboerne til den grund jeg camperer på, og vi griner over at de havde spekuleret over hvem der mon telter der i det regnvejr med en kajak. De var også enige i at man skulle spise marcipan i Lübeck og til helst til julemarked. Og så sætter Ole’s (ejerens) bror og kone sig til den ende af bordet hvor jeg er, så jeg pakker laptoppen sammen. Snakken gik omkring turen jeg havde og det at ro rundt om Møns klint og hvordan man kunne kommunikere dér. At de var fra København, men i sommerhus nu, og ville kigge efter mig når jeg rundede fyret. De viste mig også et billede af deres sejlbåd, som var med i den brochure jeg sad med. Herlig samtale vi havde. Men efter et stykke tid skulle de desværre hjem. Jeg skulle så egentlig bare hente en ny øl og så skrive, men rendte ind i et par fra Flensborg, Iris og Johan Peter, som havde deres båd i Fahrensodde, ved Solitüde. Har da spiste et par gange på deres sejlklubrestaurant. Og endnu en i forsamlingen som kom fra Lübeck, som dog blev overmandet af sit crew da de kom ind. Og i al tumulten finder jeg lige et par gutter, hvor den ene har en T-shirt der siger noget med “Baltic 2” som er en af vindmølleparkerne der bliver serviceret fra Klintholm havn af. Det er Axel og hans kollega Tommy. Vi får en lang god snak om det at arbejde som “Windmüller”, spændende. Og lige da vi skal tage billedet kommer Ole også med ind i det 🙂 Vi har det for hyggeligt. Nogle flere dukker op, blandt andet 2 fra Riga som skulle sejle en yacht fra Amsterdam til Riga, og som “red stormen” af her. Kommer jeg afsted i morgen?

Vi får at se om jeg kommer afsted i morgen. Vejr-prognosen ser i hvert fald ok ud til endnu en etappe. Men tilbage … det kommer jeg 🙂
Og RIP Ozzy. Tak.
Rimelig udvilet gik det afsted fra camping pladsen med kajakken på slæb til vandkanten. På pladsen blev jeg kort stoppet af en herre som bare lige ville høre om han havde forstået den tur rigtig, og det havde han kunne vi konstatere efter en kort snak. Ankommet på stranden kl. 8:30 var der allerede et hollandsk par med deres børn, og faren var meget behjælpelig med at slæbe båden de sidste 20 m til vandkanten. Vi fik også en lille snak om turen og ligesom herren tidligere fik jeg peget på weblinket til bloggen. Så hvis i læser med, tak for interessen og hjælpen 🙂
Ude på vandet gik det fint i starten. Det skulle dog blæse lidt op kl. 12 og jeg skulle jo møde Peder i Klintholm kl. 14. Det blev ikke en nem tur. Godt nok var bølgerne i starten kun omkring en halv meter, men rytmen gjorde, at hvis jeg roede den hastighed jeg ville, så ville kajakken hoppe på bølgerne, og derved når den plopper i vandet så mister den fart, og det er hårdt at ro hele tiden at skulle accelerere den op. Så jeg var nød til at sætte farten lidt ned. Der var vindbølgerne og så alle de andre, og de skammede sig ikke med at skifte retning sådan cirka hvert 20. minut. De sidste par timer sneg bølgehøjden sig lidt længere op, så omkring 0,75 meter var ikke et særsyn mere, og af og til kom der noget der lignede 1,2 meter og dem fik jeg lige i fjæset. Bølgehøjden i sig selv var ikke noget problem, men den slags bølger over så lang tid koster kræfter 🙂
Sigten var således i starten at jeg ikke kunne se Møn. Det kunne jeg dagen inden. Først efter 8 km kom Møn frem i disen. Jeg mente at vide hvor Klintholm lå sådan cirka, men det var først 7 km fra at jeg kunne se den med sikkerhed. Og den lå hvor jeg troede 😉
Da jeg endelig kom til Klintholm på de sidste 200 m kunne jeg mærke det hev i båden, og jeg kunne da også se at jeg flyttede mig sidelæns nu, så der var en del strøm ved indsejlingen man lige skulle korrigere for. Lidt sjovt at se sejlbåden foran mig, men de klarede den fint. Og min GPS plot ser da også næsten snorlige ud mellem start og stop.
Ankommet i Klintholm møder jeg med det samme Peder som kom forbi og hilste på. Vi fik os hurtigt noget mad og drikkelse på det lokale streetfood market. De seneste updates fra hinanden blev udvekslet og så skulle Peder videre og jeg skulle gerne i bad og finde et sted at slå telt op.
Jeg ringede til Morten, en kontakt Lars og Christian havde givet mig, og han fik fluks sørget for det hele og lidt til. Og jeg fik allerede nogle fantastiske historier om Klintholm. Vi aftalte at mødes til live musik om aftenen.
Og det er så der jeg sidder nu … på Klap Hesten. Det er et meget fedt sted, fyldt med stemning og kuriosa. Og se der … oppe på vægen ses noget bekendt … Lars og Christian der har roet Danmark rundt i robåd har skrevet på vægen, og det har Kerstin også, hun var forbi Brøndby klubben sidste år, og vi skrev lidt sammen omkring turen fra Berlin som hun dog fortsatte lidt længere end København. Og så liige den motorcykel … Ewan McGregor aka den unge Obi-Wan Kenobi. Og ude af billedet er der også Casper Steinfath … flerdobbelt verdensmester i SUP … da han var på tur rundt om DK på SUP. Jeg må lige se om jeg kan kende flere.



Nåh nu vil jeg nyde aftenen med lidt hurtig turplanlægning og en øl. Vejret de næste dage ser skidt ud med masser af regn og en del vind. Lidt uforudsigeligt. Og så er Klintholm jo mere en “sikker havn”.
Jeg ligger ret hyggeligt, med en masse søde mennesker rundt omkring mig. Og min plads er helt ud til vandet. Men også noget skygge det meste af dagen. I dag skulle jeg bare slappe af. Parret overfor har en flot grøn oppustelig kajak. Perfekt til lidt fred hvor man vil lidt ud på vandet væk fra alle de andre. Den ville de ud og ro en tur i i dag. Jeg fik tilbudt at låne en af deres cykler, hvilket jo var meget generøst, men jeg skulle bare slappe af i dag.
Morgenmaden i butikken var næsten udsolgt kl 9:30, mærkeligt 😉 så det blev til en croisant og en liter peach melba youghurt, hvilket var meget fint. Vandprøverne jeg laver for Christian skulle også lige filtreres. Og så skulle kroppen lige efterses. I går havde jeg lige lagt mig til at sove da jeg mærker et bid i skinnebenet, og før jeg ved det har jeg en flåt mellem fingrene. Tror det er første gang sådan en næsten får fat i mig. Men der er også alle de andre ting der følger med sådan en lang tur og eksponering for vand i lang tid.
Eftermiddagen gik med lidt turplanlægning og læse lidt nyheder. Og Peder fik ringet og hilst på, og vi aftalte at mødes i Klintholm havn i morgen, så det er vel 37 km. Klintholm bliver jeg nok en dag igen, og så prøver jeg at tage 45 km til Rødvig, tværs over bugten, hvis formen og vejret er til det. Jeg behøver ikke nødvendigvis at være så brugt igen som jeg var i går.
Og Lars fik jeg også lige ringet til. Så kunne vi lige opdateres på vores nye fællesbekendte fra Kanufreunde Rostocker Greif, og deres laden og gøren. Og Ipp4 surfski. Det var hyggeligt.
Og i morgen er det tidligt op omkring kl 7. Så er jeg vel klar til at ro 8:30.
Godnat herfra.
Lidt mat i farsen, men en god stemning. I dga skal jeg krydse over. Egentlig villle jeg have krydset fra spidsen af Darss til Hestehoved fyr, men pga overnatningsforbud i nationalparken, så startede jeg 12 km længere sydpå, og ramte Falster også 12 km længere sydpå ved Ulslev strandcamping.
Afsted til stranden. Og lige da jeg kommer dertil er der en pige som jeg kan spørge “Bist du stark?”Jo hun gik da til cross-fit … og så så hun kajakken. Men … cross-fit virker, i hvert fald i hendes tilfælde, jøsses jeg måtte selv passe på ikke at glide i mine neoprensko i sandet. Så ned til vandkanten og hun fik en high-five. Da vi så kort snakkede om turen kom yderligere et par og en dame til. De skulle lige høre om turen. Og de ville se mig ro afsted, og så kigge på tracker’en når de kom hjem. De var allesammen med til at sætte en god stemning inden afgang, hvor dejligt.
Og jeg fløj også bare afsted. 7,5 kmh. Man kunne ikke se skibene i sejlrenden da der stsadigvæk var lidt diset. Men flere km sigt. Bølger, vind, strøm … alt indenfor IPP2 begynderniveau og sådan var det store dele af vejen. Først mod slut blev bølgerne omkring 0,5-0,6 meter. Og selvfølgelig er det ikke så begynderagtigt efter få minutter, hvor afstanden til kysten bliver en parameter.
Og hvad skete der ude på vandet, well … jeg var så fokuseret på at ro efter kompaskurs at jeg allerede var kommet ud til kadetrenden. Jeg holdt et par minutter tilbage for en båd der gik mod nord-øst og så gik det ellers videre over til modsatte sejlrende. På den side var der 5 skibe der kom, den første passerede før jeg nåede helt frem. Den anden sejlede meget langsomt, og jeg skulle lige lure om jeg ville passere før den eller efter den, men pga de andre skibe som lå længere væk endnu og jeg kunne se de 2 var hurtige passagerfærger, så ventede jeg lidt og observerede mere. Den sidste lå endnu længere mod Falster og ville ikke blive noget problem. Så jeg drejede kajakken så den pegede bag færgen og begyndte at ro nord-øst, ikke lige den retning jeg ville, men sådan blev det. Færgen var den nye “Peter Pan”. Min bedstemor arbejde de sidste år før hun blev pensioneret på den gamle “Peter Pan”, så måske var det lidt symbolsk at hun lige stak næsen forbi.
Men så gik det afsted igen mod Falster. Gedser fyret kunne jeg allerede se, og nogle skove på Falster også. Ved Ulslev er der indtegnet 3 vindmøller på søkortet, men de var næsten ikke til at få øje på før jeg var 10 km fra. Til gengæld kunne jeg mod nord se et eller andet meget højt hvidt. Om det var en kæmpe mølle eller noget andet fandt jeg ikke ud af. Måske er der en af jer der ved det? Sigten var mange km før mål meget fin og helt til Møns Klint.
Nåh ja, lige inden jeg forlod sejlrenden sejlede der en sejlbåd forbi foran mig sådan 600-700 meter. Jeg havde glemt alt om den, men nogle minutter efter ser jeg den er meget tæt på kollisionskurs med mig cirka 400 meter fra. Der følger et par undvigelsesmanøvre fra min side, men den ændrer kort tid efter retning mod mig igen. Og først nu ser jeg styrmanden som kommer løbende til forenden af båden og spørger om jeg er ok. God intention, dårligt eksekveret. Så jeg svarer at alt var godt indtil for få øjeblikke siden. Han løber tilbage til roret, vender båden med siden til og spørger igen om alt er ok. Jeg bekræfter igen. Og alt imens sidder der 6-7 passagerer i fronten af hans båd og hænger med benene ud over siden. Ikke at det var helt så voldsomt, men det var med afstand den dårligste situation på hele turen. De sejler afsted igen.
Nåh op til Ulslev Strandcamping og op med telt og afsted i bad. Burger og noget at drikke i en fart. Og så skrive blog. Der er rigtig godt tørrevejr igang nu, og hegnet ved siden af teltet er perfekt til formålet. Og så skal jeg nok snart i seng. Måske bliver jeg en dag ekstra, måske er jeg klar til at ro igen i morgen. Jeg er i hvert fald flad nu ifølge Garmin Body Battery som siger 10%.
Jeg er i hvert fald glad for at have fået oplevelsen med dette kryds, det har været spændende at gennemføre, men der ligger også meget læring gemt i selve planlægningen.
9%.