Dag 29 Neuhaus til Ahrenshoop – 13 km / sum 591 km

En kort tur. Så langt nordpå som jeg kunne, hvis ikke jeg skulle sove ulovligt i nationalparken.

Jeg fik sovet dårligt, og lige da jeg skulle til at slå telt ned og pakke kajak styrtede det ned med regn. Så jeg flygtede til bageren i 2 timer.

Da jeg endelig får pakket og kommet ned til stranden. Så er der 2 DLRG gutter, livreddere, som hjælper med at få kajakken til vandkanten. De har mange gode spørgsmål til turen, og jeg får også en del info omkring dem og deres arbejde. Afsted lidt sent, men jeg havde ikke travlt med den korte tur.

Da jeg nåede op på land i Ahrenshoop og lige spejdede efter hvor den stien startede så jeg kunne få kajakvognen på, så hilste jeg på Rico, som havde set min kajak på stranden, og vi snakkede om turen. Han så ud til at skulle videre, men jeg var lidt kæk og spurgte selvfølgelig om han kunne hjælpe med at få kajakken herop hvor vi stod på flise-stien. Den var han med på, og det var heldigt. Efter vi havde slæbt kajakken op, så skulle hans datter lige tage et par fotos af det hele med os på, før de sagde farvel. Endnu et rigtig hyggeligt møde.

Ahrenshoop havde ikke nogen oplagt overnatningsmulighed, men fodboldbanen måtte kunne bruges tænkte jeg. Afsted til fodboldbanen, som viste sig at være en forvokset vildmark. Det lignede lidt en af de der OK reklamer, hvordan klubberne ser ud uden støtte fra OK fonden.

Så jeg fandt havnen på indersiden, Saaler Bodden. Fint sted, men det var besværligt at komme der, og solen gik ned bag nogle høje træer, så tørretid var der næsten ikke noget af. Ting begynder at … have en eventyrduft. Og “festen” på pladsen stoppede først efter kl. 01. Jeg fik igen ikke sovet ordentlig, øv.

Dag 28 Rostock til Neuhaus – 31 km / sum 578 km

I dag skulle jeg lige have lappet kajakken lidt bedre, baglugen tog lidt vand ind. Luftfugtigheden er høj, så det har ikke været så nemt at tørre tingene. Men i dag skinnede noget sol. Så op at hænge med de våde ting, og så lappe kajakken med noget Gaffa-tape. Afsted ved 12-tiden.

Det gik fin mod Warnemünde. Lige inden var der en slæbebåd der skubbede en pram på plads, og det gav godt med vandhvirvler på tværs af sejlrenden. Brandvæsenets båd blev presset så hårdt at den pludselig pegede lige mod mig og den var måske 40 meter væk, men de havde set det komme og styrede igennem det, og jeg flyttede mig også for en sikkerheds skyld. Nu var det min tur. I stedet får at følge sejlrenden, valgte jeg bare at vende bagdelen til og lade mig skubbe over på den anden side af sejlrenden. Kajakken dansede en del, og nogen gange var der ikke ret meget modstand i vandet når jeg tog et rotag.

Ud af Warnemünde og tværs over bugten og kort tid efter en lille pause i skyggen. Videre forbi Graal-Müritz og laksesandwich hos Beachbar Strandboje.

Prøvede undervejs at ringe til Neuhaus Camping flere gange, men de havde en meget lang telefonsvarer besked før man kunne blive stillet om til en medarbejder. Det blev man aldrig. Så jeg ankom lige efter lukketid, men hun var der stadigvæk i skranken. Så flux åbnede hun med et smil, og vi fik klaret overnatning m.m. Hun var alene på arbejde, og kunne ikke tage telefonen særlig meget fandt jeg ud af.

Op med telt, i bad og noget at spise. Og så ellers turplanlægning igen. Overnatning i nationalparken er forbudt, så Arenshoop er det tætteste jeg kan overnatte med telt. Der er dog ingen campingplads, club eller lignende. Vi får at se. Og så må det være kryds derfra mod Falster. Formentlig mod Ulslev.

God nat herfra.

Dag 27 Rostock sightseeing m.m. – 0 km / sum 547 km

Var der nogen som lagde mærke til tagvinduerne og altanerne på kirken jeg postede et billede af i går? Kirken blev som så meget ramt hårdt under anden verdenskrig og i 1985 byggede man 3 boligetager med 13 boliger i kirkens genoprettede tagrum. Interessant.

Nåh, ikke så meget kajaksnak, afsted til Likörfabrik og spise morgenmad.

Rostock Univeritets hovedbygning på Univeritetspladsen.

Den ene af flere byporte, Kröpeliner Tor. Udsigten fra den var så godt som ikke eksisterende. Men indenfor havde de en særudstilling: Faces of Europe. 27 efterkommere mindes deres mødre som har været i koncentrationslejren Ravensbrück, som ligger halvvejs til Berlin herfra. Nogen overlevede andre gjorde ikke. Historierne gjorde indtryk.

Rostocks ældste hus, Hausbaumhaus. Huset, døren og dørhåndtaget, de sidste 2 dog ikke helt så gamle som selve huset. Imponerende udefra, men lukket det var det, øv.

Efter redaktionsslut i går kiggede jeg lige på galleriet i gangen … Gordan Harbrecht! Han er medlem her i klubben, det var jeg ikke klar over … verdensmester i surfski 2024, som første europæer! Lars havde nævnt ham mange gange når vi har snakket surfski, bl.a. i forbindelse med Bellevue Ocean Race. Bare se sidste års resultater, og årets resultater, og se Kanufreunde Rostocker Greif (KFRG) placeringerne. Tilbage i klubhuset efter sightseeing løber jeg ind i Florian igen. Det viser sig at Lars og Florian også kender hinanden, ha hvor kan verdenen dog være lille nogen gange! Florian forklarede også at de lavede downwindture når vinden kom fra nord: færgen til Gedser og så ro tilbage til Warnemünde, 45 km. Gad vide om de har pas med 😀

Nåh, planlægning af de næste dage ser p.t. godt ud og vejret spiller med. Så det ligner at jeg bør være i DK igen i slutningen af denne uge, måske endda Klintholm havn, hvis nogen vil med til Møns Klint. Hold øje med trackeren.

Dag 26 Ostseecamp Seeblick til Rostock – 45 km / sum 547 km

Starten i dag gik meget fint. En familiefar fik hjulpet med at bære kajakken nogen meter til en gunstig startposition, og så faldt vi lige lidt i snak. Børnene skulle også lige se kajakken tæt på og havde nogle spørgsmål. Så en god start på dagen. Og det blev den også ved med at være.

Ret hurtigt var jeg fremme ved Kühlungsborn, det lignede dog en turistfælde med pariserhjul og hele molevitten. Så jeg holdt en kort pause omkring kilometer 11 lige efter deres Marina, hvor der hovedsageligt var stejlkyst og få mennesker. Det var noget diset.

Efter yderligere 10 km kom jeg til Nienhagen og deres Gespensterwald (spøgelsesskov). Naturen der var meget flot, og der var også mange menneser ude at gå oppe på stejlkysten, og nogen få nede ved stranden. Igen faldt jeg kort i snak med et par mens jeg fortærede en myslibar. Og et foto blev det også til.

Et par hundrede meter fra kysten var der en sjov konstruktion. Jeg roede dog ikke hen til den, men har fundet ud af at det er en forskningsstation. Lyder spændende det her.

Så var det videre til Warnemünde, og nu forsvandt disen også. De store skibe kunne ses ude i sejlrenden, og færgene til og fra Gedser dukkede også op, til højre for Dannebrog forlader den ene Warnemünde. Og solen begyndte for alvor at bage igen.

Turen ind til Rostock var jo yderligere 12 kilometer fra Warnemünde. De føltes lidt lang til sidst, men jeg havde lidt medvind og medbølger. Jeg troede at det ville blive lidt mere “spændende” at ro ind til Rostock forbi alle de færger, værfter og turbåde. Men det viste sig at være ret harmløst. Men det lugtede grimt ved indsejlingen.

Og hvis man hele dagen har arbejdet på Warnow-værftet og så ikke gider at flyve hjem, så tager man da bare den først bedste kajak. Den fulgte med hele vejen ind.

Ankommet til Kanufreunde Rostocker Greif kunne jeg tage et hurtigt bad. Florian sørgede hurtigt for at jeg kom godt på plads. Så smuttede jeg til den af ham anbefalede italiener 100 meter herfra. Super. Aftensmaden var lækkert.

Og det blev også til en lille rundtur i Rostock allerde nu, da vejret skulle blive lidt mere gråt i morgen. Bl.a. St. Petri kirken, som med sit høje spir har været et søtegn i mange hundrede år. Jeg får at se mere i morgen. God nat herfra.

Dag 25 Ostseecamp Seeblick – Sightseeing – 0 km / sum 502 km

Jeg var ikke udhvilet da jeg vågnede efter 9 timer. Men jeg skulle i hvert fald op og finde ud af om jeg kunne blive en nat længere. Det kunne jeg, men skulle skifte plads 25 meter væk. Formiddagen gik med morgenmad, et bad og vaske tøj. 5 Euro for vask, 5 Euro for tørretumbler, lidt hampert. Men jeg havde luret dagen før at tørretumbleren nogen gange kunne startes uden mønt. Og det kunne den også da jeg havde vasket. Hæhæ.

Og så styrtregnede det da tørringen var forbi. Jeg nåede ikke de knap 100 meter til teltet før jeg var godt våd. Ind i teltet og så tog jeg lige en lur … 3 timer. Herefter begyndte jeg at være lidt mere frisk, og fik handlet lidt, gået 3 runder på pladsen. Og skrevet på bloggen.

Rampen ned til østersøen kan ses halvvejs her. Det ser næsten fredeligt ud i dag, men der er stadigvæk lidt bid i de bølger. Skulle nok have taget et billede også i går.

Nu vil jeg finde noget aftensmad. Der er en italiensk restaurant med italienere her. Den er vist ret god. Og planlægge næste etappe.

Dag 24 Wismar til Ostseecamp Seeblick – 30 km / 502 km

Jeg havde valget mellem selskab under roturen, men også god modvind på de sidste 20 km, eller at tage en hviledag og så ro i dag med mindre vind, dog uden selskab. Jeg valgte det første.

Jeg fik sagt farvel til Heiko, Gabi som havde gjort rigtig meget for at få mig til at føle mig meget velkommen, Ulrich og familie som ville ro downwind, og en masse naboer på pladsen.

TSG Wismar har en årlig tur rundt om øen Poel på 35 km, så der var mange roere. En stor del valgte dog at ro en downwind (medvind) tur fra Rerik til Wismar, på indersiden af Wustrow halvøen. Det vil sige næsten den distance jeg ville ro. Enkelte ville slet ikke ro. Men vi var cirka 10-12 både der startede på rundturen.

Da de sidste 20 km af turen foregik med fuld eksponering for vinden og bølgerne, valgte jeg allerede efter kort tid at lægge mig i læ af en dobbeltkajak, det var bestemt lettere at ro dér. Der blev ikke snakket så meget mellem deltagerne, indtil pausen ved 7,5 km. En af deltagerne var klar til at vende om, hvilket bestemt ikke var en dårlig beslutning.

I pausen snakkede jeg med et par stykker fra Lübeck, den ene var Anja som jeg roede sammen og vi havde en god snak så tiden den fløj afsted. Hun var der sammen med flere fra Lübecker Kanu Verein … Lübeck har åbenbart en hel del klubber KCL, LKV, VKL, for at nævne dem jeg har mødt. Men omkring kilometer 13 skulle vi desværre også sige farvel, da Anja skulle rundt om øen og dreje af, mens jeg skulle ligeud.

Efter 2 km kunne jeg mærke vinden tog lidt til og da jeg kom helt ud på østersøen rejste bølgerne sig også til de forventede 0,8-0,9 meter. Jeg var nu også ude for Wustrow, en halvø der både er naturområde og tidligere militært område. Af begge grunde må man ikke ro tæt på land, skræmme fugle og træde på rådden ammunition, så 400 meter ud med mig. Fordelen var ved at følge afmærkningerne derude, så kunne man lidt bedre fornemme at man kom frem … og man hvade ingen store sten på vejen. Bølgerne var nu vokset til 1,3 meter. Med jævne mellemrum blev jeg ramt af dem godt og grundigt.

Nu kunne jeg se Rerik rundt om hjørnet. Men der var en time dertil endnu. Og jeg skulle cirka 3,5 km længere … eller 1 time mere. Hastigheden var kun omkring 2-2,5 knob eller 4 kmh.

Da jeg nåede frem til mit exit sted kunne jeg se der var masser af store sten, kun et lille område med ingen sten .. til et slipsted for både. Men med brydende bølger op på betonrampen virkede det ikke smart især fordi den ikke var bred, og med en kant der så dårlig ud for en lille glasfiberbåd. Lidt længere fremme var der et sted der så ok ud, og jeg nærmede mig det langsomt og et stykke ude for at observere bølgerne i et stykke tid hvordan de ramte området. Det så ok, ud, men der var også en række sten man skulle forbi. Da jeg næsten var klar til at vinkle båden rigtig og komme ind kom der en gedigen bølge som side-surfede mig ind mod stenene, jeg standsede lige inden stenene og da jeg ville give den gas for at komme væk derfra kom allerede den næste bølge og jeg side-surfede igen, men ovenpå bølgen lå jeg højt nok til at komme hen over stenene, pyha. Så op på stenstranden, hurtigt ud, og trække kajaken op … den var i de få øjeblikke fyldt til randen, umulig at trække op uden yderligere bølger. Men jeg klarede den. Masser af mennesker på stranden og et par der kom gående forbi hilste mig velkommen, mit snit til at spørge ham foran konen om han var stærk, og det var han, så jeg fik med hjælp kajakken til betonrampen og kunne sætte hjul på. Og så ellers op ad den stejle rampe til campingområdet med en tung kajak.

Mest af alt ville jeg gerne spise og drikke noget, da jeg ikke fik så meget under bølgeturen. Så da jeg var kommet til min plads kiggede Andreas forbi og spurgte om han kunne byde på en kop kaffe. 3 Minutter efter sad jeg i campingstolen foran deres autocamper og fik serveret cola og pasta emd æg og pølser, oj det var lækkert. Normalt ville jeg komme ud af det våde tøj hurtigst mulig, men jeg sad med termotrøjen fra roturen og havde det fint ift temperaturen, men sulten det var jeg. Og så hentede Andreas en portion mere.

Efter at have taget bad i fælleshuset under meget gode forhold, så købte jeg lige en boks praliner til Andreas og Biggi som tak for velkomsten. De kvitterede med en kop kaffe og vi sad i deres autocamper en times tid og snakkede.

Der er desværre ikke mange spændende ting her på campingpladsen, og alt koster fordi der hellere ikke noget i nærheden. Rerik er 4 km på cykel, eller 3,5 km i kajak. Nej tak. Så afslapning resten af aftenen og 9 timers søvn.

Dag 23 Wismar sightseeing – 0 km / sum 472 km

I dag ville jeg ind og se Wismar. Klubben ligger cirka 1 times gang fra den gamle bydel, og det offentlige ville tage 40 minutter. Da jeg sad og spiste morgenmad overhørte jeg at et af klubmedlemmerne ville tage motorbåden ind til Wismar og hente frisk fisk. Og så var jeg inde i centrum efter 12 minutter. Fedt!

Andrea havde dagen før anbefalet Restaurant Pfau, og jeg kunne også se at de havde fået meget gode anmeldelser. Jeg havde jo spist morgenmad, men skulle da også have en kop kaffe. Så den fandt jeg og så sad jeg der og skrev lidt til rejsebloggen over et par kopper kaffe. Hende der betjente mig spurgte om jeg sad og arbejdede og jeg svarede at jeg skrev på min kajakrejseblog. “Du bist der Till aus Kopenhagen!” og så vidste jeg at Andrea havde meldt min ankomst. Jeg fik også reserveret bord til frokost inden jeg drog ud i byen.

Byens gamle kerne er virkelig flot. Næsten mere sammenhængende end Lübeck. Og det selv om danskerne, svenskerne, preusserne, og hvem ved jeg i en pærevælling har hersket her. Det kunne museet i hvert fald berette meget om.

Og med elevatoren op på udsigtsplatformen på St. Georgen Kirche. Blik i den ene retning over den gamle bykerne …

… og i den anden retning mod havnen hvor man kan se krydstogtskibet … og den gigantiske hal skibet blev bygget i. Den er bare blevet skubbet udenfor nu fordi den skulle have en tivoli rutsjebane på den. Der er lidt mere der skal bygges på den, men det kan man ikke her i Wismar fordi skibet allerede nu er så tung og dermed ligger så dyb at der kun er 40 cm til bunden af havnen. Så den skal sejles til et andet værft vestpå.

Så er der St. Marienkirchturm, hvor kun tårnet står tilbage i dag. Grundmurene er genopbygget i cirka en meters højde til minde om kirken.

Her er torvet, som er nordtysklands største torv, 100×100 m2. Og på det står et mindre tårn som havde den vigtige funktion at forsyne byen med vand. Ikke kun kunne man hente vand her, men der udgik også en forsyning af hele byen herfra. Vandet kom via rør til byen her.

På markedet var der også restaurant “Alter Schwede”, som også er en talemåde på tysk.

Og lige ved siden af ligger … godt jeg ikke lige havde taget en slurk kaffe … jeg var lige nød til at læse en gang til. Jo den var god nok. Efter sigende den smalleste gade i byen, så small at … tja … man kom til at røre modparten hvis 2 skulle passere hinanden. Gaden eksisterer ikke i dag længere … der lå en damefrisør.

Så var det middagstid og jeg havde reserveret bord på restaurant Pfau. Jeg fik en lækker varm rødbedesuppe til forret. Og pludselig hørte jeg et “Hallo” lige ved siden af, og det var Andrea fra i går. Hun kom med hendes mand Daniel og vi skyndte os at dele bord. Og det var dejligt selskab. Daniel skulle også lige kort have kajakhistorien, men så fik vi ellers snakket om alverden. Smadderhyggeligt. De ville også lige ind og spise Marillenknödel-dessert før menuen skiftede. Da vi havde spist tog Andrea sig lige et par minutter mere tid og viste mig den gamle havn og pegede mig i retning af bymuseet. Daniel skulle hjem og installere solceller på taget, håber det gik godt. Nedenunder ses facaden af restaurant Pfau, det andet hus fra venstre, man skal vide den er der, og de får i hvert fald den bedste anbefaling herfra!! Top!! Godt gået Connie! Jeg kommer hjertens gerne igen.

På vej til bymuseet skulle man lige kæle lidt på de 2 små grise på broens gelænder, så ville man få et ønske opfyldt 🙂

Museet var rigtig interessant. Men kort tid efter kunne jeg mærke jeg skulle tilbage til kajakklubben og tage den lidt med ro. Men der var godt gang i den her, og jeg fik ikke meget ro. Til gengæld var der pølser på grillen igen, og jeg hilste på flere der kom og sagde “Ach, du bist der Till”. Rygtet havde spredt sig. Men der var også mange på pladsen nu. Og jeg mødte Ulrich og familie igen, dem fra Berlin, som jeg havde mødt i Travemünde. Meget hyggeligt. Klubben har i morgen den årlige tur rundt om øen Poel, cirka 35 km i alt. Der er dog en del der i setdet for ror fra Rerik til Wismar (nord mod syd) … også kaldt downwind. Og mig … jeg skal ro fra Wismar til Rerik. Doh. Og god nat.

Dag 22 Travemünde til Wismar – 43 km / sum 472 km

Vejret var solrigt, og kun meget lidt vind.

Afsted mod Øst. Dagen skulle vise om det blev Boltenhagen eller endda Wismar.

Det gik meget fint med at komme afsted, efter at have fået bugseret en fuldlæsset kajak ned ad en trappe til vandet … ikke lige det bedste ved gelcoat’en og kajakken. De første 10 kilometer gik godt og da jeg vendte blikket tilbage mod Travemünde kunne man let set den høje Maritim-bygning, tænk at det er 10 km dertil. Yderligere 5 km før jeg for alvor kom “rundt om hjørnet” og ikke kunne se dertil mere. Masser af flot kyst, med skiftende strande, skove og sejlkyster. Lange stræk kunne man se bunden, der var ret fladt, ideelt til at bade. Og der var også et par piger der fnisende hilste på mig cirka 100 m fra kysten. Jeg havde ikke set dem før de rejste sig op. Den havde de nok luret 😉

Efter 20 km holdt jeg pause 1 times tid, og bare nød at være alene på en stejlkyststrand. Lidt væske og en müslibar og så gik det videre. Jeg roede ikke ind i nogen af bugterne men bare tværs over.

Til sidst kom jeg rundt om hjørnet og kunne se Wismar. Fra vandet kan man kun se noget industri som næsten spærrer udsigten til den gamle by, den sidste del blev spærret af et krydstogtskib der blev bygget færdig udenfor den hal hvor det blev bygget, kæmpestort.

Ankommet til TSG Wismar kommer jeg ind i havnen da jeg bliver guidet af Andreas, som viser mig hen til kajakbroen. Endnu en venlig sjæl kommer og tager fat i den tunge kajak. Og jeg når kun lige at placere kajakken på græsplænen da jeg bliver modtaget med Underberg og velkomst, info hvor jeg kan slå telt op og tage bad. Og hvis jeg vil deltage i deres tour rundt om øen Poel lørdag var jeg velkommen til det. Der ville komme cirka 50 deltagere. Gratis grillpølser oppe på terassen, øl og sodavand i køleskabet. Der var nu gået omkring 10 minutter siden jeg roede ind i havnen.

Ulrich og familie som jeg mødte i Travemünde første dagen ville tage til Wismar. Dem hilste jeg på på afstand da de cyklede ind til byen. Jeg skulle bare hurtigt i bad og så i Netto.

Under velkomsten hilste jeg også på Andrea, som kom hen og spurgte til turen. Forældrene til nogen børn holdte afslutningsfest for skoleåret, og fordi klubben havde så skønne forhold så gjorde de det dér, fortalte hun. Så der var masser af liv i TSG Wismar ved ankomst. Andrea anbefalede restaurant Pfau, som hendes gode veninde driver, den ville jeg prøve dagen efter. Hun var også så sød at tilbyde lidt snacks, men jeg skulle lige sørge for hurtigt at få en god portion spiste. Der var mange som interesseret spurgte ind til turen, men man kunne også mærke at man her i klubben havde flere som roede ganske meget, eller i hvert fald har gjort det, og de var vandt til Østersøen … ikke kun flodroning. Masser af gode tips og erfaringer til de kommende dage.