Egentlig ville jeg sove til kl. 8, men jeg havde ikke den bedste nat søvn. Jeg fik pakket sammen, der var flere våde ting fordi det periodisk havde regnet natten før.
Da jeg kørte kajakken ud på broen, kom en gut gående med kajak, og jeg spurgte kækt “Skal du med til Travemünde?” Det viste sig han ville et stykke af vejen og så vende om igen. Det var Marc, den første på turen som jeg roede en længere strækning med, og det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket om lidt af hvert og solen skinnede sådan halvt i hvert fald. Turen førte halvvejs rundt om den gamle bykerne, vi kom forbi en replica af en kogge, båden som hanse’n benyttede sig af i stor stil. Tak for selskabet Marc, og godt du nåede at hente børnene 😀
Videre mod Travemünde, så kom jeg forbi Herrenwyk hvor min fars tante havde boet. Det så helt anderledes ud fra vandet end jeg havde forestillet mig. Men meget flot. Herfra var der medstrøm og medvind. Jeg overhalede en træsejlbåd og tempoet var omkring de 5 knob.
Så kom jeg rundt om et hjørne og kunne spotte den meget høje Maritim-bygning, så der var få kilometer tilbage af dagens etappe.
Overnatningsstedet er en lille trekantet grund lige ved indsejlingen til havnen, som tilhører Verein für Kanusport Lübeck. Klubskuret har udsigt mod det gamle skoleskib Passat, som er søsterskibet til den forulykkede Pamir, som jeg tidligere viste redningsbåden af. Imponerende og flot båd.
Mine forældre havde fulgt lidt med fra Lübeck langs med floden, og mødte mig i Travemünde. Vi tog også ud og spiste noget mad, men jeg var ved at falde i søvn, da jeg ikke havde sovet meget de sidste 2 nætter. Så vi sagde farvel, og jeg tog en 2 timers lur.
Senere da jeg sad i klubhuset og checkede vejret de kommende dage, så kunne jeg høre en dyb brummen og jeg løb ud, og ja det var “Oma’s Schiff” som helt tilfældigvis kom i havn lige dér. Ok, det er ikke helt den samme båd mere, men symbolsk, der er den gamle Nils Holgerson og den nye.
Lidt indkøb til dagen efter, og så var det også bare med at falde til ro og gøre klar til dagen efter.
Det var det helt rigtige for mig at komme afsted på denne tur.
Jeg får masser af oplevelser, møder folk, ser nogen ting … og får roet nogle kilometer ind i mellem.
Bare tag afsted … på jeres egen tur … om det er kajak eller noget helt andet. Det skal nok gå.
Turen jeg har valgt er jo ikke teknisk svært. Der hvor jeg indtil nu har lært mest mht. kajak er at ro på “Bundeswasserstrassen” og der gælder trafikregler derude, som er godt at have lidt kendskab til. Rødt = forbudt, blåt = tilladt. Der er kilometertavler så man kan se hvor langt man er nået. Sluserne var også nye for mig. Og her gælder normalt store både først og kajakker sidst. Krydset over Østersøen er det der skal tænkes over mest, især fordi det planlagte kryds er mod nordvest, vinden kommer typisk fra vest, der kan være op til en knob strøm og det er 45 km, men mon ikke der kommer en dag med rimelige eller endda gode konditioner.
Pas også godt på kroppen og tag noget tid til at pleje den. Tingene hober sig op, ikke mindst myggestik og tør hud med rifter, vabler og gnavesår.
Grejet har også fået lidt skavanker. Kajakken tager lidt vand ind efter at have været tør i starten, skal se om gaffa-tape kan klare det. Drikkeslangen, som er lidt tynd, får sig nogle knæk som blokerer for væsken. Telt, tøj og andre ting bliver ikke så tør som man kunne håbe. Men lige om lidt skulle vejret blive periodisk bedre.
Forældrene kom forbi i Lübeck og de inviterede på noget mad. Faktisk blev det til den første rigtige Wiener Schnitzel på turen hos Paulaner restauranten. De andre snød lidt. 😉
Jeg nåede også lige at sige farvel til en flok hos Kanu Club Lübeck, inden det var tid til at kravle i seng.
En så lang tur kommer ikke helt uden at diverse ting driller lidt. Så jeg tager et godt hvil i Lübeck og giver grejet et eftersyn. Formentlig 5 dage i alt.
Og så er der jo også selve byen jeg er kommet for at se.
Djævlen, som var så glad fordi han troede man var igang med at bygge et værtshus, men det var en kirke, Marienkirche. Så djævlen ville smadre kirken med den sten han sidder på. Håndværkerne fik talt ham fra det og lovede de ville bygge et værtshus lige overfor, som var rådhuskælderen.
Rådhuset til højre og Marienkirche, den med djævlen, i baggrunden.
Og da jeg jo er på kajaktur, så skal der også lige nævnes Pamir-redningsbåden som var det eneste man fandt efter skoleskibet Pamir forulykkede og sank i en orkan udenfor Azorene på vej hjem. En model af Pamir hænger i vinduet. Søsterskibet Passat kommer jeg til at passere i Travemünde lige før jeg rammer østersøen.
Men, det skal hellere ikke være så seriøst det hele: “Any damn fool can navigate the world sober. It takes a really good sailor to do it drunk.” Sir Francis Chichester
Burgtor i den nordlige ende af Lübecks gamle bykerne er også stedet hvor “Valdemar Sejr” eller “den anden” havde en borg dengang han regerede her.
Og så en privat note, bedsteforædrenes “hus” står stadigvæk meget flot. Det var ikke deres hus, men de passede det for en familie. Og jeg har mange minder fra den gang.
Langs med Trave-floden rundt om den gamle bykerne, så har beboerne deres både liggende ubeskyttet liggende, dog normalt aflåst. De heldige har en større båd liggende hen over deres egen båd, eller så har de måske 2 både.
Ville egentlig have været afsted lidt tidligere, men … der var så meget ro i huset, og jeg var træt … og det viste sig at være godt. Jeg kom afsted kl. 11. Jeg anede endnu ikke, at det ville blive lidt af et ræs mellem sluserne.
Modvind til at starte med … arghh. Men heldigvis var det ikke så slemt på selve turen. Jeg var ret godt beskyttet af træerne på siderne.
Der er 5 sluser mellem Mölln og Lübeck, og de prioriterer erhvervstrafik, og andre må væbne sig med ventetid. I denne tørke er de hellere ikke meget for at sluse enkelte både igennem, så der kan være noget opsamling. Og sådan var det også.
Jeg kom til den første sluse, og kunne ikke få min mobil til at kalde slusen. Heldigvis var der en sejlbåd “Carola Rackete” som kom til ventepladsen foran slusen umiddelbart efter mig. De fik kaldt slusen. Vi skulle vente cirka 15-20 min fordi slusen var åben i den anden side, og der kom en båd kort tid efter. I mellemtiden kom der 2 motorbåde, “Auszeit” og “Cicero”, mere på vores side. I ventetiden gik vi op til slusen og hilste på sluseren, og han ville ringe til de efterfølgende 4 sluser og sige der kom et togt på 3 både og en kajak. Det gør de gerne for at sluse mere smidigt. Jeg tænkte bare de er jo hurtigere end mig, såååhh … hvordan det mon kommer til at gå.
Nå, slusen gav os nu grønt lys, og jeg var inde som den første. Normalt skal jeg være den sidste så de hurtige både kan komme ud først. Da Donnerschleuse (tordenslusen) åbnede lynede jeg afsted. Der gik 1,5 km før den sidste båd havde hentet mig. Og der kom også opmuntrende kommentarer fra alle 3 både. Efter i alt 4 km roede jeg ind i Behlendorf-slusen som den sidste. “Cicero” havde målt min fart til 9 km/h. Den lavede en god hækbølge da den passerede, men de holdt respektfuld afstand …. så jeg kunne ikke nå den.
Berkenthin-slusen næst – 3 km. Denne gang var jeg forberedt på “Cicero”‘s hækbølge og jeg lå lige skråt bagved den. Det virkede, jeg fløj afsted. I modsætning til tidligere, hvor jeg bare skulle bruge en masse kræfter, men ikke behøvede at være særlig obs, så var det fuldstændig omvendt nu, ikke mange kræfter men meget obs på at jeg ikke bankede ind i motorbåden. Og der var god grund til det. “Cicero” var en høj båd og derfor blev den skubbet en del runnd af vindstød på samme måde som en kajak, bagenden skred ud. Hvis vinden trykkede motorbådens bagende væk, så var han nød til at skubbe den tilbage over båd mig. Det betød så også at skruen sugede vandet således at jeg blev suget ind mod båden. Oh shit. Omvendt hvis båden blev skubbet mod mig, så resulterede det at jeg blev jeg skubbet væk. Jeg mistede bølgen et kort øjeblik, men motorbåden var nød til at sætte farten en tak ned næsten samtidig, så jeg fangede den igen, og holdt den cirka halvvejen. Men jeg nåede at komme ind i slusen mens motorbåden var ved at gøre sig fast. Igen kom båden med opmuntrende tilråb, hvor er de dog flinke! Jeg var glad, men øm i kroppen.
Krummesse-slusen næst – 5 km. Jeg tænkte det kommer til at blive hårdt. Hægtede mig på hækbølgen, og mistede den efter 500 m allerede. PIS! Nu var der 4,5 km med hårdt arbejde. Men slusen ventede på mig! Bådene opmuntrede. Sluserinden smilte også med thumbs up. Jeg fik kort snakket med “Cicero” bådføreren, og forklarede hvad der virkede og hvad der ikke virkede for mig, og han ville se hvad han kunne gøre. Som sagt han blev selv skubbet en del af vinden.
Niederbüssau-slusen næst og sidste sluse før Lübeck. Der kunne ikke være langt til den. Jo, igen 5 km. Men jeg fik cirka 2 km koordineret med “Cicero” før han hægtede mig. I slusen fik jeg sagt farvel til de andre 3 både … jeg ville tøffe ind til Lübeck. I alt så fik de aldrig mere end 500 m forspring.
Da kanalen går over Trave-floden kan jeg mærke at vandet igen strømmer og jeg nyder det bare, da jeg kommer rundt om hjørnet og kan se de 2 tårne fra Lübecker Dom.
Kanu Club Lübeck e.V. er stedet jeg har valgt da det ligger ret tæt på kendt område for mig. Der er ikke langt til indre by, og rundt om hjørnet boede mine bedsteforældre.
Her et foto af domkirken fra kajakken. Eller … St. Petri kirketårnet. 😉
Kom afsted 6:15, fik en early riser badge fra Garmin. De første 10 km var der en del skygge både pga træer og endnu lavtstående sol. De næste 10 km havde man valget mellem skygge og alle mulige insekter eller ro i det mere åbne og så uden skygge, jeg skiftede mellem de to. Den sidste del foregik i et skiftende tempo, der var blevet gedigent varmt, og ikke så meget skygge. Ærmerne ned i vandet for at hjælpe på fordampningen, og kasketten samme vej.
Lauenborg slusen, som nok kan indeholde kajakker fra 2-3 kajakklubber, var ikke glad for at tømme en hel sluse til en enkelt kajak da han skal prioritere vandvolumnet til erhvervstraffikken, han snakkede om 1,5-2 h ventetid. Men i sidste ende gav han efter. Tænker han selv var kommet til den konklusion at jeg skulle tidligt og hurtigt afsted for ikke at fordampe i hedebølgen. Den anden sluse i dag gik ret smertefrit. Da slusen åbnede for mig var der en båd i den, men den kom ikke ud. Jeg havde dog fået grønt så jeg roede ind. Jeg spurgte ham om han havde ombesluttet sig og skulle tilbage igen, men han forklarede at han vedligeholdt kanten på slusen og pegede 3 meter op. Ha, det kunne jeg godt se, så jeg havde lige afbrudt hans arbejde fordi han ikke havde 3 meter lange arme. Men det tog ikke så længe før vi var deroppe igen.
Ankommet til Mölln skulle jeg lige finde roklubben Möllner Ruderclub (ikke at forveksle med MRC på Vesterbro som jeg løber hos). Det tog lidt tid at få kontakt til den ansvarlige for overnatninger i klubben, men så var det ret smerteløst. “Du får en sms med instrukser, og der hænger en nøgleboks ved klubdøren. Smid en 10’er i nøgleboksen når du smutter”.
Et hurtigt bad, dejlig velkommen afkøling, og afsted på byvandring, og sveden hagler efter 400 meter. Direkte ned til brønden med Till Eulenspiegel. Og derefter bymusset og Eulenspiegelmuseet. Og noget kaffe.
Varmen er så ulidelig at jeg trækker mig tilbage i roklubben, da er ganske fin en temperatur. Og jeg kan mærke jeg mangler lidt søvn. I morgen skal jeg tidlig afsted igen, dog ikke så tidlig som i dag. Jeg fik nemlig et godt tip om at de 5 sluser der er på vej til Lübeck kunne finde på at lukke tidligt. Jeg vil nævne for den første slusevært, at jeg skal hele vejen til Lübeck, det er cirka 30 km, så det bliver vel lidt over 7 timer afhængigt af sluserne. Vejret bliver “kun” 15-20 grader.
I dag skulle der være pause. Så afsted på morgenmadscafé med mig. Og det lå lige ved biblioteket, så der var jeg inde og kigge bagefter. Biblioteket havde et rum hvor der stod en hulens masse grej, Alle mulige 3D printere, 3D scannere, VHS-digitaliseringsgrej og hvad ved jeg. Det kunne man komme ind og benytte som borger under kyndig vejledning.
Så var det tid til Elbschifffahrtmuseum. Efter min smag var de gået et godt stykke over stregen med ineraktivitet. Og derfor gik det ret hurtigt med at komme ud igen. Øv. Det kunne have været meget mere interessant.
Modellen nedenunder viser en flod-mølle. Med drivankre hodes de 2 kaner fast, i mellem dem er der vandmøllehjulet som drives af floden, og i huset er der så en møllesten der drives rundt. Og så kommer den lille sorte båd ind fra venstre og får malet sit korn.
Åbenbart har der været guldfeber ved Elben som i Dresden blev kaldt “Elb-Klondike”, især ved lavvande når man kunne komme til de dybere liggende aflejringer.
Og jo, der var en kort tekst … endelig en … som forklarede at indenlands-skipperne udviklede deres eget sprog og kaldte kaffe for “Arschbackenbrühe” – røvballebryg. Nåh, videre til min lokale kaffepusher.
Indkøb på vejen hjem i ALDI … selvfølgelig. Om aftenen var jeg tilbage i klubben fik noget at spise og blev inviteret over til klubbens bord fordi de ville høre mere til min tur. Det viste sig at et af medlemmerne var tidligere fra Schnackenburg hvor jeg selv havde overnattet. Det førte en del snak med sig.
I morgen er der dømt hedebølge, det bliver ulideligt varm med op til 36 grader. Jeg vil prøve at starte ved 6 tiden hvor der allerede er meldt 18 grader og slusen ind i Elbe-Lübeck-Kanalen åbner. Den ligger lige rundt om hjørnet herfra. Så god nat herfra.
