Der var en gruppe roere fra Bremen som havde overnattet på pladsen sammen med mig. De havde startet og skulle stoppe forskellige steder pga arbejde, familie, ferietidspunkt m.m. og de havde allerede sagt farvel til nogen og forventede et par nye ved næste stop. Spændende turorganisation.

Jeg havde allerede tidligt i forløbet planlagt at skulle stoppe en dag her i den gamle hansestad Havelberg for at se byen. Der er nogle rigtig flotte gamle bygninger.

Efter formiddagskaffen tog jeg på museet beliggende ved Domkirken som meget fint viser områdets historie. Herunder at der i Havel berg blev bygget sødygtige skibe fordi Brandenburgerne ville have kaffe, sukker, bomuld osv. Så skibene blev bygget her, midt i landet, og så sejlet til Hamborg for at blive udstyret og læsset med varer som de kunne bytte til slaver ved Guldkysten (Ghana). Slaverne blev sejlet til St. Thomas (!) hvor man havde en kontrakt med den danske konge, at man kunne benytte øen til sklavehandel. Den havde jeg ikke lige set komme, Brandenburg og St. Thomas! Men at bygge søgående skibe midt inde i landet var ikke smart, de store værfter tættere på kysten kunne det meget bedre. Såååå … man byggede flodpramme.

En model af det første skib som blev bygget i Havelberg kan ses nedenunder. Det sejlede i 2 år på Afrika-Amerika-ruten og så blev det meldt forlist … eller rettere sagt kaptajnen og mandskabet ville hellere være pirater!

Om eftermiddagen kom jeg retur til teltpladsen foran klubben. Jeg ringede til min far for at høre lidt mere informationer om mit næste stop Gartow, som ikke ligger direkte ved Elben, men 10km indenlands. Der boede mine oldeforældre og oldefar arbejdede på slot Gartow. Slot Gartow bliver i dag beboet af slægten von Bernstorff, samme slægt som vi kender derhjemme i Danmark. Så både den ene og den anden vinkel var yderst interessant, så jeg ville gerne se stedet. Min far sendte en del billeder fra gamle tider.

Min søster skrev imens at der var en rundvisnig på slot Gartow dagen efter kl. 16. Det lød umuligt at jeg kunne nå det. Men jeg regnede flere gange på det. Og det begyndte at hænge sammen med en masse held.

I mellemtiden var Ulli ankommet til pladsen, og vi aftalte med det samme at spise noget aftensmad sammen. I løbet af aftenen gav han lidt tips til Elben som jo var lige udenfor Havelberg. Man kunne godt fortsætte lidt ad Havel endnu, men i Elben kan får man mere strøm.

Her er klubben set fra den modsatte bred. Flot klubhus og gode forhold. Man kan ane toppen af mit grå telt hvis man er til detektivarbejde.

Den kommende dag skulle blive en hård dag, men det hele værd og lidt til.

Først var det morgenmad med flot udsigt.

Ved morgenmaden kom der 2 pramme, en med “grab-ko” og den anden til træerne som var væltet på den anden side. Det gik ret hurtigt, selv om træerne skulle grabbes over flere omgange og grene/stamme skulle skæres og så var de videre.

Tak til Rathenower Wasssersportverein Kanu 1922 e.V. for rigtige fine forhold. Ved afgang hilste jeg på den tidligere formand. Han kunne fra sine unge dage huske en dansk kajakroer til et mesterskab, hvor roeren stod til diskvalifikation pga en for smal kajak. Da det ikke stod i reglementet hvor bredden skulle måles, fandt danskeren et par brædder frem og sømmede dem på cockpitkanten af sin flotte mahogni kajak, vupti han kunne starte.

Få hundrede meter efter start skulle man gennem byslusen. Jeg fik ringet og slusen gjorde klar. En gruppe kajakroere og en motorbåd skulle også med. Vi fik snakket kort men det gik hurtigt med slusen og jeg var videre.

Efter cirka 15 km mødte jeg Ulli igen, som var taget afsted før mig. Vi hilste lige kort, og han spurgte om jeg fortsatte til Havelberg i dag. Jeg sagde nej til ham, nok mest fordi jeg regnede med for meget modvind, og Strodehne efter cirka 30 km fik et par gode anbefalinger med på vej.

På vej igen, skulle jeg gennem slusen Grütz … kæmpe stor til mig i kajak … men jeg var den eneste der blev sluset. Så tog jeg en pause ved Wasserwandererrastplatz Molkenberg, meget fin lille plads med overdækket bænk og bord og drikkevand. Der blev fyldt på depoterne og så krydsede jeg over Havel-floden til Gülper Havel som er en sidearm der skulle være naturskøn. Det var den også, men man skal ikke komme meget senere fordi den gror til, og så bliver roningen besværlig. I Gülper Havel kom jeg igen til en Kahnschleuse hvor jeg skulle sluse mig selv. Med erfaringen fra sidst, hvor jeg bare skulle se på hvad Mathilde-båden gjorde, gik det smertefrit.

Ankommet til Strodehne, kunne jeg mærke jeg havde mere energi. Jeg skulle lige regne lidt på det, men så tog jeg afsted, og det viste sig senere at være en god beslutning. Jeg ankom derfor sent til Havelberg, cirka 19:30 efter 8,5h ren roning og med kun en rigtig pause på cirka 20 min. Det var ok, selv pga masser modvind, men lidt rundtosset var jeg. Jeg fik noget aftensmad og en meget lille slentretur i byen før jeg krøb til køjs.

Det blev til et kort stræk. Der skulle lige bruges en handlemulighed inden næste etape.

På vej til Rathenow så jeg flere gange resultatet af vinden fra i går. Jeg synes det her så ret flot ud og gav noget af en stemning.

På et tidspunkt kommer der en afgrening, hvor jeg havde forventet at der skulle stå skilte lige ud til hovedslusen og til højre for byslusen. Jeg kunne ikke se denne afgrening på kortene.Der kom en sejlbåd bagfra, så jeg kunne da lige spørge dem. Det var så “Mathilde” fra slusen i går. Han undrede sig også, men vi regnede ud at det var fordi man havde udgravet til en tidligere sidearm som vi kunne se på kortet. Hele denne del af Havel-floden nord for Plaue er en del af et kæmpe “tilbage til naturen” projekt, hvor der tidligere sejlede industrikaner er der nu friluftliv. Hvor der tidligere var befæstninger er der nu sandstrande og vegetation. Fedt.

I Rathenow er der ikke meget spændende at se. Men der er et Bismarcktårn, nogen Slusespyttere og slusen. Nåja, og så har de et fyrtårn!?! Her midt i landet? Jo den er god nok. Fyrtårnet stod i Warnemünde og da de ikke skulle bruge det mere fik Rathenow det. Linsen i tårnet er nemlig lavet i en af de optiske foretag i området. Rrathenow var jo kendt som brillehovedstaden i DDR.

Om aftenen var jeg ud at spise sammen med Ulli, som jeg mødte her igen på overnatningspladsen. Det blev til en snak om de kommende etapper og mange andre gode ting.

I går aftes fik jeg en øl med Ulli fra Schwarzwald. Ulli overnattede på samme plads som mig og vi faldt i snak. Han ror Havel fra start til slut og så Elben så meget han kan nå i sine 3 uger han har afsat. Lige inden vi skilledes gav Ulli mig noget god info omkring det kommende rovand, og at det er bedst at smutte i Elben lige ved Havelberg. Tak for det Ulli, og god tur til dig hvis du læser med!

I dag havde jeg så en fest! Party, Party, Party!

Kort efter Brandenburg kom jeg ud på Breitlingsee … og så var der fest med vind fra vest! Omkring en halv meters bølger som jeg lige fik surfet, det var fedt som afveksling. Så skulle der til gengæld arbejdes lidt i Plauer See fordi jeg skulle mod vest. Og mit frokoststop blev ved Schloss Plaue. Det lød ret godt med Schloss Schänke, men den havde lukket for mad, kun drikkevarer. Så det blev müslibarer og … en øl. Og så en tur i slotsparken. En af de lokale spurgte interesseret ind til min tur da han havde set på kajakken mens jeg gik rundt i slotsparken. Han gav også lidt tips for den næste delstrækning, især at vinden kunne blive en udfordring rundt om hjørnerne. Og det blev også markant på den næste delstrækning.

Herfra var jeg næsten den eneste båd på vandet, åbenbart var det ikke noget for de andre at komme ud sådan en dag med vind. Efter cirka 6 km op ad Havel fik jeg rigtig god medvind i yderligere 6 km. Så der var dømt god fart her uden at lave ret meget. Og så var jeg nået til Pritzerbe. Lige ud af øjenkrogen nåede jeg at se mine forældre, som åbenbart har set min livetracker, men der var ikke meget tid til at hilse da jeg gerne ville videre og vejret så ikke for godt ud.

På resten af strækningen mod Premnitz fik jeg en del modvind, som mærkbart tærede på kræfterne. Jeg skulle forbi en selvbetjent sluse, hvilket er lidt noget baks når man er alene i kajak. Men heldigvis holdt der en sejlbåd “Mathilde” som også skulle igennem. De ville gerne afvente den regnbyge der ville komme om 2 minutter og de medfølgende kastevinde. Jeg nåede kun lige at trække op på land, og så gik det ellers løs, hold da op. Jeg stod i læ af en bygning. Så hurtigt som det kom, så hurtigt forsvandt regnen igen. Efter lidt ventetid var vi klar til at sluse igennem, og det gik super fint. Jeg sagde tak til “Mathilde” crew’en og roede afsted.

Og så gik det ellers for fuld fart videre, og jeg kom til Sportfischerverein Premnitz hvor jeg stopper for dagen. Mine forældre kom kort forbi og havde pastasalat med til mig. Tak for det! Super fint bad. Og da jeg ville hente min sæbe som jeg havde glemt i badet, blev jeg spurgt ind til turen af de 6 lystfiskere der sad ved klubhuset. Så fik jeg ellers også nogen gode historier fra deres klub. Og en forspørgsel om jeg kunne sørge for, at Gidsel skifter fra Berlin til Magdeburg.

I dag var der ro-pause, og sightseeing. Mine forældre kom og vi tog ind til Neustadt-delen og fik brunch på Cafe Pauline. Der var den nødvendige skygge og let vind … udover de cirka 32 grader … arghh.

Vi gik på en mindre byvandring sammen, og kom forbi slusen jeg var igennem i går. Og jeg hilste lige på sluse vagten, som godt kunne huske mig.

Floden opstrøms fra slusen.

Overalt i byen finder man statuer af disse “Waldmöpse“. Efter en sketch fra en kendt tysk komiker Loriot.

Og sidst men ikke mindst, en vandstandsmåler som viser vandstanden på den ene og den anden side af slusen, og differencen er så hvor meget man skal løftes eller sænkes.

I dag gik det afsted fra Wassersportfreunde Pirschheide. 2 medlemmer som inviterede på en øl aftenen før kom ud fra deres både og ønskede en god tur. Dejligt.

Først kom jeg gennem et område med mange huse/villaer siderne af floden og søerne jeg krydsede. Der gad jeg da godt bo. Så kom jeg til Werder an der Havel. Kajakken fik jeg lov til at efterlade hos Ruder-Klub Werder. Det blev til en lidt sen morgenmad i Scala Künstler Café & Bar, hyggeligt og godt. Et fund til de penge. Og hyggeligt at gå gennem de gamle stræder.

Da jeg skulle afsted kom 2 medlemmer hen og hilste på, og stillede en masse spørgsmål. Det var ret sjovt. Se deres flotte klubhus i baggrunden.

Herefter gik turen til Ketzin, som jeg fik at vide ikke var seværdigt, men se da den her bygning, whauw den giver stemning..

Herefter gik turen mod Brandenburg. Enkelte steder tog jeg en deroute da de skulle være smukke, og ja det var de. Men nogen var også blokeret af træer et stykke inde, så dem kom jeg ikke forbi med lastet kajak.

Da jeg var 7,5 km fra Brandenburg slusen fik jeg en opringning af “Brandenburger Kanuverein – Freie Wasserfahrer 1925 E.V.” om at min forspørgsel om at sove der 2 nætter var fint. Han ville vide hvor langt jeg var fra slusen da den lukkede kl. 18:00 og nu var det 17:10. Oooohh jeg fik travlt. Jeg ankom til slusen 18:02. Pæn fart for en læsset kajak, og inderligt takkede jeg alle dem som har lært mig noget om fremadroning. Motorbåden som jeg fik overhalet 300m før slusen kommenterede i slusen, “Whauw en fart, hvad træner du til?”. Jeg var lidt forvirret og sagde “jamen slusen lukker kl. 18!”. Så grinede de medlidende og pegede på skiltet “Slusen lukker kl. 19:00”.

Min søster havde været i Brandenburg og fortalte at der er et REWE supermarked lige på den anden side hvor jeg skal bo, og at de for at få flere kunder har lagt en flydebro ud til motorbåde, kajakker, etc. Hvor fedt er det lige?

Nåh tid til at komme i seng. I morgen er hviledag og der er dømt lidt sightseeing i Brandenburg med forældrene. Og kaffe, og hvile kroppen.

I formiddags var vi ved Kajakprofi.de hvor jeg skulle have et par ro-shorts. De havde et par der passede godt. Så vi var sådan set færdige efter 10 minutter, men vi skulle jo lige se det hele, det kunne jo være der var noget vi manglede! Så fik jeg øje på en kajak der sad sådan almindelige dødelige ikke kunne nå den. Det viste sig at være en Point 65 prototype for Freja Hoffmeister. Hvis i ikke ved hvem det er, så er hun fra Kiel og har roet rundt om Australien, Sydamerika, og er i gang med Nordamerika. Jeg fik da lov til lige at løfte den op, det er selvfølgelig AI som ikke fik placeret mine hænder rigtig!

I dag sagde vi farvel til PC Wiking, hvor vi har været de sidste 2 døgn. Hvor var det dog fine forhold de kunne tilbyde.

Det var også her Christian og min vej skilledes, tak for al hjælpen!!

Så roede jeg med god fart ned mod Potsdam. Glienicker Brücke mere præcist. I den kolde krig blev broen brugt til 3 gange at udveksle spioner m.m. mellem øst og vest, og den er også filmatiseret

Da jeg ankom til broen var der dog ingen spioner. Men mine forældre var der, og Christian så vi krydsede lige en gang til. Der var dog ikke nogen oplagte steder at gå i land. Christian skulle hurtigt afsted efter lige at have hilst for så at nå færgen i Rostock. Jeg ville ro videre til Freundschaftsinsel i Potsdam midt, og holde lidt pause der, og der havde jeg så bedre mulighed for at hilse på forældrene.

Efter en halv times pause gik det så videre til Pirschheide hvor der igen ligger en DKV Kanustation, Wassersportfreunde Pirschheide. Her er der overnatning i telt lige ved vandet, en fin skurvogn til toilet og bad.

I går ankom Christian og jeg til Rigsdagen hvor min søster og svoger ventede os.

Og selvfølgelig skulle der poseres lidt foran Rigsdagen.

Og så vadede vi sammen gennem byen til ikoniske Brandenburger Tor … det var ikke så langt.

Fordi man ikke må ro i regeringsområdet er man nød til at trække kajakken de første cirka 3 kilometer plus lidt inden man finder et sted man kan sætte i med en tung lastet kajak. Streetview var en god hjælp hjemmefra. Og på den vej kom vi også forbi Schloss Bellevue hvor Bundespräsident’en holder til.

Og så var det ellers tid til at sige “God tur hjem!”.

Og så var jeg på vandet … etappe 1 var blevet “vådt”.

Jeg fik også taget en video med time lapse, som viser hvordan jeg kom gennem slusen hos Charlottenburg. Spandau blev passeret, og så var jeg på Wannsee … “Pak die Badehose ein, nimm dein kleiness Schwesterlein, und dann nischt wie raus nach Wannsee …” … hvis i kender den sang af Conny Froboess.

PC Wiking (hvad ellers til denne tur) er vores startbase i Berlinområdet. Vi blev modtaget så hjerteligt af Gesina, som viste os hele den flotte klub, og hvor smukt de ligger ud til Wannsee i Gatow. Klubhuset er 15 år gammel, men klubben fyldte 100 år i 2024.

Jeg gik lige igang med at lave en pakkeprocedure som Christian havde talt om i bilen, så vi ikke skulle ligge og rode ved rigsdagen. Oh nej, … den ene taske er ikke kommet med. Telt, liggeunderlag, ekstra drybags, neopren shorts og jetboil mangler, men alt det vigtige sikkerhedsudstyr som er sværere at skaffe var der. Situationen skulle lige vendes … men det går nok, og vi har en plan for det nu. “Det skal nok gå”.

Der var mange klubmedlemmer til stede, som også kom forbi og spurgte til turen. Flere af dem havde selv været på lignende langture. En af medlemmerne har roet hele Donau’en til sortehavet.

Pakningen gik ind i de mørke timer. Før vi kravlede til køjs i Ungdomsværelset af klubben.

Vi kom til færgen i god tid, cirka 30 minutter til afgang. Men … færgebiletten vi havde købt var til Rødby-Puttgarden og ikke Gedser-Rostock. Nu havde vi pludselig 1,5h til afgang. Vi var nød til at købe en ny billet til overgangen hér. Mens jeg sad på laptoppen med andre ting fik Christian ringet til Scandlines kundeservice og efter lidt undersøgelse vendte de tilbage og refunderede Rødby-Puttgarden billetten minus 250 kroner gebyr … det var flot!! Tak for hjælpen til Scandlines.

Vi kørte ombord som nogle af de sidste. Jeg var lidt nervøs for at vi holdt lige lovlig tæt på den lastbil, se billedet, men det gik.

På færgen mødte vi Stephan, som så Christians kajak T-shirt. Han nåede at give os lidt information på færgen da vi skulle ned til bilerne igen. Men han sendte os mere information omkring Rostock området. Så jeg skal da lige have fat i ham igen.